Jørgen Pedersen Quistgaard

Han er født 1745 på Hirset (Hæsede) hovedgård under Gisselfeld, hvor hans fader Peder Mikkelsen Q. den gang var forp. 1774 overtog han Vibygaard, som hans fader havde købt i 1758, og s. å. ægtede han Elisabeth Cath. Jacobsen, dt. af forp. J., Lellingegaard. Efter sigende var hun opdraget hos krokansler, biskop Erik Pontoppidan, København.
Ved ham nåede familien Q. på Vibygaard sit højdepunkt i velstand, der desværre forsvandt med pengekrisen. Foruden at han ejede Vibygaard på c. 800 tdr. ld. samt skov og bøndergods, forpagtede han 1. maj 1796 af arveprins Frederik Jægerspris hovedgårds avling og mejeri på 240 køer og beholdt denne forp. til 1807. Ved skøde af 11. juni 1801 købte han herregården Børglum Kloster og gjorde den til Vendsyssels ældste og største mejerigård (230 køer), men 1809 solgte han den til sit næstsøskendebarn Niels Fred. Hillerup fra Aalborg for 130.000 rdl. ved skøde af 24. dec. 1804 købte han for 400.000 rdl. Ringsted Kloster, Gilsagergaard og Kærup af svogeren Peter Johansen de Neergaard. Den 21. juni 1806 brændte Ringsted Kloster, og dermed udslettedes de sidste synlige minder om den gamle klostergårds forbindelse med Ringsted kirke. Cancelliråd Qvistgaards reddede sig gennem kirken ind i byen. 1808 solgte han Ringsted Kloster for 330.000 rdl., men beholdt Kærup, som hans søn Jens Mathias Q. havde i forpagtning til 1812, da han solgte den. 1805 købte han Bryggergaarden nr. 237 på Nørregade i Kbhvn. for 40.000 rdl., og fik 3. jan. 1806 borgerskab som brygger i Kbhvn. og drev bryggervirksomhed her til 1811. 1808 købte han e. 8 tdr. Id. af Bryggervangen ved Kbhvn. for 6000 rdl., så at man forstår, at det siges om ham, at han altid var på rejser, optaget af sine mange virksomheder.
1779 blev han udnævnt til cancellirad, og da hans svoger Johan Thomas Neergaard til Basnæs, gift med hans søster Anna Joachimine Q., og hans søskendebarn Niels Jørgensen til Svanholm og Overberg i 1780 blev adlede, den sidste med navnet "de Svanenskjold«, skal han efter sigende være bleven opfordret til også at lade sig adle mod at indbetale en større sum penge, hvortil han skal have svaret: "Jeg er Pinedød ikke bleven gal, jeg har minsæl andet at bruge mine Penge til end til saadanne Fuxsvandserier«.
Med sin hustru havde han 14 børn, 9 sønner og 5 døtre. En søn, Niels, der var student, faldt på volden 1807.
1796 indskød han i Tontinesocietetet af 1792 1900 rdl. for sig selv, sin hustru og ti børn samt for Johan Samuel Theodor Gotlob Rehling, en søn af provst Rehling i Haslev-Braaby, og heraf nød hans børn senere hen i tiden, da de havde mistet deres ejendomme, stor gavn, idet de længstlevende arvede Tontinen efter de tidligere afdøde søskende. 1812 solgte han Vibygaard og gods for 120.000 rdl. til sin ældste søn, Peder, og flyttede med sin hustru og to svagelige børn, Jacob og Birgitte, til en mindre gård, Skovsbo i Daastrup sogn i nærheden af Vibygård. Denne gård havde han oprettet 1787 og 1788 tillagt Daastrup kirke med tiende, som han havde købt af Brown på Gjeddesdal. I sit testamente af 1811 bestemte han med kgl. konfirmation, at denne gård skulle være et fideikommis for hans familie, først som enkesæde for hans eventuelle enke og derefter for de to ovennævnte svagelige børn, men uvist af hvilken grund - mulig på grund af pengekrisen - blev denne hans bestemmelse aldrig til virkelighed, idet hans dødsbo solgte den 1816. Her på Skovsbo døde han 1814 og hans hustru 1815.
Desværre gik den betydelige formue, som han sikkert en tid var i besiddelse af, tabt under pengekrisen, der var begyndt i hans levetid, men kulminerede under hans sønner, så at de på en nær mistede alt, hvad de ejede. Den ældste søn, Peder, måtte sælge Vibygaard 1827 ved tvangsauktion, Jens Mathias, der først var forp. på Kærup, og derefter arvefæster på Tersløsegaard, endte som institutbestyrer i Roskilde, Johan Thomas, der ejede Rørdal ved Aalborg, blev slotsforvalter på Fredensborg, Jørgen Carl, forp. på Sæbygård i Løve Her., senere arvefæster på Christianslund og Tersløsegård (1817) blev toldbetjent, og kun sønnen, Morten, der var arvefæster på Slangerupgaard under Kærup, beholdt denne og overdrog den til sin ældste søn, Jørgen, efter hvis død i 1895 den blev solgt og således kom ud af slægtens eje.
På Vibygaard døde 1786 hans faders søskendebarn Ide Sofie Qvistgaard, enke efter degnen Achton, og her levede også i mange år hans søskendebarn, Dorthe Cath. Eggeris + efter 1801.

Kilder:
1) Braaby kirkeb. 1745.
2) Lellinge kirkeb, 1774.
3) Syv kirkeb.
4) Sjæl-landsfars landstings skødeprot. 1748-1783. Fol. 696- 842. 942.
5) Dito pantebog 1761-87. Fol. 322. 406.1787-1798. Fol. 34. 1798-1800. Fol. 120. 282. 294.
6) Håndskr. reg. til Erslevs forf. Ies.
7) Folketælling 1787. 1801.
8) Wegner: Hist. efterretn. om Abrahamstrup (Jægerspris).
9) Blanketregn. 1814.
10) Trin kirkeb. 1807.
11) Arbog for Sorø amt. II. 27-29.
12) Trap: Danmark (ny udg.) II. B.. S.
13) Hauch-Fausbøll: Slægten Brown.
14) Ramsø-Tune herr. realreg.
15) Hof- og stadsrettens skødeprot.
16) Kbhvns borger-skabs prot. 1806.
17) N. P. Jensen: Medlemmer i det kgl. danske skydeselskab,
18) Danske herregarde ved 1920 (Børglum).
19) Nissen: Efterretn- om sjæll. og møenske jordegods.