Anders Pedersen Qvistgaard

Hvornår han er født, kan desværre af tidligere nævnte grunde ikke afgøres, kun så meget kan siges, at han er ældste søn, da han efter gammel skik*) bærer farfaderens navn, og da den næstældste søn, Niels, efter Rom kirkebogs opgivende ved hans død, må være født c. 1677, kan sønnen Anders være født e. 1676. 1705 nævnes Anders Pedersen Q. på ryttergården Sønder Q.
Den 15. nov. 1717 fik forrige rytterbonde Anders Pedersen Q. a Holstebro skøde fra kong Frederik IV på 8 td. 6 skp. htk. bøndergods, nemlig Sønder Q., som forhen havde været beboet af Peder Andersen (se ovenfor) af htk. 7 tdr. 2 skp. 1 alb., og en øde gård, Øster Marup kaldet, af htk. 1 td. 2 skp. 3 fdk. 2 alb. Købesum 862 rdl. 48 sk. Når der i skødet anføres ved hans navn »forrige Rytterbonde og »a Holstebro« synes det at vise, at han i 1717 ikke længere har haft Sønder Q. i fæste - fæstet rimeligvis ophørt 1716 -, men har boet i Holstebro, hvor han og hans arvinger indtil c. 1760 ejede en gård og lidt jord. 1721 omtales Anders Q.s skolemester Niels, hvad der tyder på, at hans børn blev oplærte i boglige kundskaber, hvad jo også hans ældste søns udtalelser om, at han fra ungdommen er vant til pennen, og at han derfor søger byfogedembede, tyder på.
Foruden Sønder Q. og gården Ø. Marup købte han senere flere mindre gårde bl. a. Sollergaard - i august 1716 købte han af kronen Grundtofte Mølle i Ydby -, så at hans enke i 1743 ved opgivelse til formueskat kan opgive sin formue i bøndergods, deri medregnet Sønder Q., til 50 tdr. 2 skp. 2 fdk. 2 alb. htk., vurderet til 1700 rdl. Desuden ejede hun foruden gården i Holetebro 100 lod sølv, vurderet til 50 rd]. Han drev stor handel med stude ligesom sine brødre, og ved denne handel er sikkert begyndelsen gjort til den velstand, der holdt sig gennem flere led i slægten.
Han var gift med Kirsten Mortensdatter Dahl, datter af Morten Overdal i Veirum og havde med hende 7 børn. Hun sad i uskiftet bo efter ham ifg. kgl. bevilling af 23.-6.-1741 og overlevede ham i flere år. Skiftet efter hende findes ikke.

Hansegenhændige underskrift ser således ud:

•) Anm.: Som bekendt opkaldes i alm. i gammel tid det førstefødte barn efter farfar eller farmor. efter som det var dreng eller pige og pa samme måde det andet barn efter morfar ener mormor.

Kilder:
1) Hjerm-Ginding herreders tingbog 1704, 1706, 1714 og 1716—26. Fol. 553. 1738, 1741, 1743.
2) Jydske åb. breve 23.6. 1741, nr. 127.
3) Lundenæs-Bøvling amtsregn. 1744 (8.10.1743).
4)Veirum kirkebog.
5) Rentekam. kgl. skødeprot. 1716. 18.8. 1717—9. 7. 1718. Fol . 103.
6 ) Lundenæs-Bøvling amt ers skifteprot. Fol . 375.
7 ) Estvad kirkebog. Fol. 78.
8) Kopskat og krigsstyr 1719 (Veirum sogn).
9) Ausumgzards skifteprot. Fol. 10.
10) Kontributionsregn. 1740—59 (Holstebro).
11) Hjerm-Ginding her. justitsprot. 1727,1733.