Morten Andersen Qvistgaard

(Han var født d. 8. jan. 1709 på Sønder Qvistgaard i Veirum sogn. 1731 og 1733 nævnes han som fuldmægtig hos kapt. Zytphen på Volstrup. c. 1740 boede han i Holstebro, hvor han drev handel med heste og andre kreaturer, og blev her i 1740 gift med sin første hustru. 25. april 1744 købte han 4/14 del af Stubbergård for 2500 rdl., 1758 købte han 3/14 del af samme gård for 4000 rdl. og 40 specie ducater. I en ansøgning af 8. sept. 1766 om »faeultas testandi« lyder amtmandens erklæring om ham således: »Han er en meget fornuftig, skikkelig, redelig Mand og god Medborger, der sidder i gode, formuende Omstændigheder og i sit Enkesæde opfører sig meget stille, kjærlig og rolig med sine Børn«.
Han var gift 2 gange. Med sin første hustru, Mette Clausdatter Schive fra Holstebro havde han 3 børn, hvoraf de to døde som ganske små, den eneste levende af dette ægteskab datteren Karen Kirstine indsendte 1754 en meget mærkelig ansøgning til kongen om at være sin egen værge under sin fader, Morten Qvistgaard, da hun, som der står i ansøgningen, var »30 År« gl. (hun var i virkeligheden kun 10 år). Amtmandens erklæring, der medfulgte ansøgningen, lyder mærkelig nok således: »Vel er Supplikantinden ikke just af den fuldkomne Alder, som ved en Skrivefejl er foregivet, men da hun med Præstens Børn meget vel er optugtet, er af fornuftig og skikkelig Opførsel, så sigter Ansøgningen til hendes bedste«. Den blev bevilget.
Med sin anden hustru, Maren Olufsdatter Dahl, en broderdatter af Iver Pedersen Q.s hustru og datter af Oluf Madsen Dahl på Sønder Vinkel, senere Vadskærgaard, havde han 3 børn, der alle overlevede ham.
Han overlevede begge sine hustruer og solgte 1778 den halve Stubbergaard og flyttede til sine svigersønner, Anders og Jens Q. på Østergård (Salling), hvor han døde d. 23. okt. 1783.

Hans egenhændige underskrift ser således ud:

Kilder:
1) Lundenæs-Bøvling amters skifteprot. 1748 61. S. 139b. 1774 81. Fol. 1S8.
2) Indlreg ved jydske åbne breve 2.1. 1767 nr. 4 (testamente).
3) Holstebro byfoged regn. 1744 (opgivelser til kop-, heste- og karosseskat 20.8. 1743. Bilag nr. 30).
4) Jydske åbne breve 19.3. 1751 nr. 66. 27.2. 1756 nr. 57. 7.9. 1759 nr. 242. 10.5. 1776 nr. 172.
5) Hjerm-Ginding her. justitsprot. 1726—36 (1731. 1733).
6) Holstebro kirkeb.
7) Retsprot. for Holstebro 1744.
8) Ribe amts skatteprot. 1743,
9) Jyske saml. 3. r., S. b., s. 320 flg.
10) Supplikprot. aug. 1754.
11) Hofmans fundatser tom.IV (Stubbergaard).
12) Trap: Danmark.

Om hans søn, Anders Mortensen Qvistgaard og familien på Jungetgaard skal her kun tilføjes følgende:
Anders Mortensen Q., der havde været forpagter på Karmark, købte 1781 hovedgården Jungetgård for 28.140 rdl. af borgmester i Viborg Johs. Bornemanns bo, og den var i slægtens eje indtil 1876. Den sidste ejer var hans datter Pernille Qvistgaard. Ifølge Skive Avis 27.-5.-1876 udtalte pastor Brandt fra Fuur i sin ligprædiken over hende flg. dom... »at hun bar sin Slægts Særkende i en meget fremtrædende Grad ... thi skønt rig, var hun fattig, meget fattig på Andens Eje i Retning af Begavelse, Oplysning, Kundskab, Tankeklarhed. Ingen kunde næsten tænkes fattigere, end hun var i så Henseende. Men midt under denne hendes Ands Dunkelhed strålede hendes store Hjærte i al sin Skønhed. Thi i Kærlighed var hun rig, meget rig«. Om Qvistgaard slægten siger han, at den »var mærkelig ved sin Ligefremhed og Jævnhed; den var aldeles fri for den Glimresyge og Forfængelighed, hvormed bemidlede Folk, især de, som er af borgerlig Stand, så ofte gør sig latterlige. Det var en solid Slægt, som holdt sine Løfter og var god for sit Ord«. (Skivebogen 1919.) Hendes efterladte store formue arvede hendes søsters børn.

Kilder:
1) Jydske åbne breve 13.7. 1792 nr. 330,
2) Hvornum kirkeb.
3) Junget kirkeb.
4) Folketælling 1787. 1801 (Junget).
5) Slægten Ring i jydske samlinger 2 r.,2. b., s. 321.
6) Skjern kirkeb., middelsom h.
7) V. Velling kirkeb. 178S.