Morten Iversen Qvistgaard

Søn af Iver Pedersen Qvistgaard til Skikkild og hustru Kirsten Madsdatter Dahl, er født den 15. maj 1732 1747 træffer vi ham som discipel i Frederiksborg lærde skole under navnet »Maarten Q. fra Jyllands, idet han rimeligvis er kommen over til Sjælland sammen med sin broder Peder Iversen Q., der tog til fætteren, Peder Mikkelsen Q. på Hæsede. 1750 dimitteredes han som student fra Frederiksborg skole af rektor Schrøder og blev s. å. immatrikuleret ved universitetet. 18. maj 1751 var han oppe til 2. examen (Philosophicum), men herefter synes han at have forladt studeringerne og er gået til landvæsenet, i al fald nævnes han ikke mere i universitetets bøger. Han er rimeligvis taget til sin broder, Peder, der 1748 var forp. på Thurebyholm og mulig senere Hagestedgaard og derefter på Gisselfeld, og har lært landvæsen hos ham, indtil han forpagtede Brattingsborg, der hørte sammen med Gisselfeld. Fra 1. maj 1756 - 1. maj 1760 var han forpagter på Brattingsborg på Samsø. Den 1. maj 1760 havde han købt Gjerdrup, Lyngbygaard med bøndergods samt Boeslunde kirke i alt 907 td. 5 skp. htk af major Casper Frederik v. Bülow for 52.000 rdl. Den 11 juni s. å. fik han skøde derpå. Han indførte straks reformer i næsten enhver retning, hvilket skyldtes hans levende interesse for ejendommene og for han undergivnes fremgang og velvære forenet med energi og dygtighed til at gennemføre, hvad han anså for gavnligt og nødvendigt. Hertil kom en på den tid for landmænd ualmindelig dannelse. Han overtog - med undtagelse af hollænderiet, som han forpagtede ud - selv driften af begge gårdene, der ligesom andre steder var i en dårlig tilstand på grund af hoveriet, og han fik således rig lejlighed til forandringer og forbedringer. Ved siden af bønderjordernes udskiftning gik en stadig forøgelse af ejendommene, således købte han 1774 foruden nogle mindre gårde Espe Hovedgaard efter regimentskvartermester Thibi, der skød sig på gården sidst på året 1773. Han gav 18.000 rdl. derfor. Han ejede den i 15 år, men lod den dog stedse særlig bestyre. 1788 solgte han Espe for 36.000 rdl. til sin søn, premierløjtnant Johan Rehling Q., der i 1798 solgte den for 62.000 rdl. Med denne gård forenede han Torpenlunds gods, som han havde købt for 7.005 rdl. 1775 købte han af kongen ved auktion for 1.957 rdl. noget af Antvorskov Ryttergods af htk. 38 td. 1 skp. 3 fdk. 2 37/77 alb. og skov 1 skp. 2 9/17 alb. Senere købte han endvidere Gimlinge kirkegods af htk. 34 td. 1 skp. 1 alb. af sognepræst Nic. Achen for 5.000 rdl. dansk courant.
Også i andre henseender udfoldede han en stor virksomhed. Næsten lige fra han overtog godserne og til sin død var han landvæsenskommisssær, hvilket i forening med hans praktiske dygtighed som landmand foranledigede, at han blev en af de 16 mand, som ved kongebudet af 25. aug. 1786 kaldtes til at sammentræde i den kommission, der er kendt under navnet »den store landbokommission«, hvor han ingenlunde var noget uvirksom medlem. Han er undertiden blevet regnet mellem bondefrihedens modstandere, og sikkert er det, at han ikke altid var enig med majoriteten i kommissionen om måden, hvorpå bondestandens vel kunne fremmes, og han optrådte med djærvhed og kraft både i tale og skrift for sin overbevisning, men lige så sikkert er det, at det kun var mod midlerne til at fremme den gode sag, og ikke mod sagen selv, hvilket vi kan overbevise os om ved at gennemlæse de betænkninger og afhandlinger desangående, hvilke han lod trykke, og ved at give agt på den heldbringende virksomhed, han udfoldede på sine godser. Han var den eneste af de 16, der nedlagde protest mod formen for kommissionens løsning af Stavnsbundet, og hans forslag lød omtrent således: »når Gårdfæste afløste Stavnsbåndet, vilde alle Vanskeligheder ophøre samt alle øvrige Indretninger og Forskrifter være unødvendige, ja dette var den eneste Frihed, der var Bondestanden selv i Særdeleshed og hele Staten i Almindelighed nyttige På grund af den megen modstand, hans plan mødte både blandt kommissionens medlemmer og fra andre, og på grund af de mange rygter om og angreb på ham udgav han sin »Copi af den Betænkning jeg underskrevne M. Qvistgaard i den af hans Majestæt anbefalede Landvæsenskommission som Medlem af samme over adskillige Poster indlagte I år 1764 blev han virkelig kammerråd og i slutningen af 1775 justitsråd. Derimod afsloges hans ansøgning om at optages i den danske adelsstand med navnet »de Rehling Qvistgsard«. Hvad grunden til dette afslag kan have været, vides ikke, men at den ikke kan have været uvilje mod ham på højere steder p. g. a. hans stilling i landbokommissionen kan ses af, at hans ansøgning er førend hans udnævnelse til kommissionen. Grunden må søges i, at kancellikollegiet ikke anbefalede den, men kun »indstillede den til Hans Mayts Gotbefindende«.

Selv brugte han som signet både før og efter denne tid kun et Q med et G indeni (Gjerdrup). Angående det af slægten anvendte våben fra Gerdruplinien, henvises til billedhugger H. Qvistgaards beskrivelse (se kapitel 3). Hans ansøgning med kancelliets og den kgl. resolution hidsættes:

»Justits Råd Morten Qvistgaard, Eyer af Jordegodserne Gierdrup, Lyngbygaard og Espe, andrager, at han ofte har været brugt i anbefalede Kongl. Forretninger, at han har været Land Commissaire i Corsøer og Antvorschou Amter, og stedse været i disse Amters Extraskats Commission; han har bivaanet adskillige betydelige Landmaalings Taxations Forretninger paa Wordingborg Amt, og som Med-Commissaire ifølge Rscr. af 7. Marts 1774 været udnævnt til Indretningerne til de Kongl. forbeholdte Godsers Bortsælgelse, foruden andet vedkommende, hvorved han som oftest har tilsat af egne Midler.
Han kom i andet Ægteskab med Martha Rehling, en Datter af Præsten Mag. Rehling til Hasle og Braabye Menigheder, som nedstammer i fædrene Linie fra den anseelige gamle adelige Rehlingske Familie i Schwaben, og i mødrene Linie havde til Morfader Biskop Wøldike, som nedstammede fra Familien Böhme og den bekendte Hussiternes Anfører Johannes Zischa. Efter bemeldte hans anden Hustrues Foranstaltning har han på sit Gods bygget en Spindeskole, og conjunctim med hendes Broder Provst Rehling besørget det fornødne i Hensigt til et legatum af 1000 Rdl. til Understyttelse for fattige værdige Enker af Præste- og Kiøbmands Stand, hvis fundation skal blive indsendt til allernådigste Confirmation. I Ægteskab med denne Kone, som nu er død, har han en Datter og 4 Sønner, for hus Opdragelse han sørger efter Evne og leylighed, og hvoraf Datteren og de 2 Sønner ere over 18 År. På ovenanførte Grunde ansøger han om at optages i den Danske Adelstand, og nyde de dermed forbundne Rettigheder, samt at føre Navn: de Rehling Quistgaard.

(Kancellikollegiets Resolution :)

Caneellie Collegium den 18. Julii 1786.

Indstilles til Hans Mayts Gotbefindende, imod, at han, som ikke har været i Kongl. Tjeneste, betaler 3 å 4000 rd., til hvad Brug befales.

(Den kongelige Resolution:)

Justits Raad Quistgaards Ansøgning om at optages i den Danske Adelstand have vi ikke funden for got at accordere.

Frederiehsberg i Geheime Stats Raadet den 2. Aug. 1786.

(Udskrift af Kancelliets Lehn og Gratial Protokol for 1785 Nr. 153.)

Hans sognepræst kunne med fuld føje skrive, da han indførte hans død i kirkebogen: »Han var en god Fader mod sine Børn, en god Husbond mod sine Folk, et godt Herskab mod sine Undergivne, en god Borger i Staten, Landets ældste (ikke af År, men af Besiddelse) Proprietær".
Han deltog på mange måder i det offentlige liv og førte en levende korrespondance med folk i de forskelligste livsstillinger og om de mest forskelligartede emner. Med familien i Jylland bevarede han nøje forbindelse, særlig med sin søster, Mette, enke efter provst Nyboe i Kollerup-Skræm. Hendes mange børn fandt en trofast ven i deres velstående morbroder, hos hvem de ofte opholdt sig i længere tid, og søstersønnen, Alexander, forstrakte han med et større lån, da denne købte Vadskærgaard. Sin fætter, brændevinsbrænder Peter Q. i København, lånte han også penge, da denne var fattig.
1. dec. 1788 oprettede han i forening med sin svoger, slotspræst i Frederiksborg, Andreas Johan Rehling, et legat på 500 rdl. for købmænds enker og døtre i København. Tillige oprettede de et legat på 500 rdl., som minde om deres fader og svigerfader, mag. Johan Rehling, sognepræst til Hasle og Braaby for præsteenker og døtre fra Ringsted herred.
Han endte sit virksomme liv den 9. sept. 1798 og ligger begravet på Boeslunde kirkegård, hvor der over ham og hans hustru er rejst et af Wiedewelt udført epitafium i gråt og hvidt marmor med indskriften:

"Dette Minde
rejste barnlig Kjærlighed
for Justitsraad / Morten Qvistgaard
f. d. XV Maj MDCCXXXII
d. IX Sept. MDCCLXX XXVIII
og Fru / Martha Qvistgaard
f. d. XV Juni MDCCXXXXIV
d. d. XVII Maj MDCCLXXXII
den bedste Fader og den ømmeste Moder. Synk, o Livets Soel
Ned bag rødmende Vesten
Hisset bor renere Fryd, hisset er blivende Fred i Hisset naar Dyden sin Løn
og der skal vi samles igjen."

Over Martha Qvistgaard f. Rehling findes et sørgekvad på 16 vers, af hendes 4 sønner. Titelbladet lyder således: >
*) Sønlig Ære-Pligt
offret
den beste Moder
den forhen i Livet
Højædle og Velbyrdige
nu
hos Gud salige Frue
Frue Martha Qvistgaard
fød Rehling
ved Hendes Henstedelse i Boeslunde Kirke
den 17. Maj 1782.
Af / hendes
efterlevende og dybtsørgende
Sønner
Joh. og Iv. Qvistgaard
Gott. og Christ. Qvistgaard
Trykt i Sorøe, 1782.a ')

Anm.: Sørgekvadet findes på det kgl. Bibliotek.

Justitsråd Qvistgaard var 2 gange gift. Første gang med sin fætters datter, Dorthe Cathrine fra Vibygaard, iflg. kgl. bevilling af 21.juni 1760. Hun døde i barselseng 18½ år gl. og begravedes den 10. juli 1761 tilligemed en lille datter Lucia. Anden gang blev han 1764 gift med Martha Rehling, der skænkede ham 7 børn. - Til børnene, som opdroges i hjemmet, holdtes i mange år hovmester.

I Adresseavisen for 1798 nr. 255, 286 findes et par gravdigte over ham.

Hans egenhændige underskrift ser således ud:

Efterfølgende brev er fra Morten Q., Gjerdrup, til hans svigerfader P. M. Q., Vibygaard.

A Monsieur
Mons" Peder Qvistgaard
Seigneur de Wiibyegaard
a /
Wiibyegaard
(hans Segl.)

Allerkjæreste Hjerte Fader!

For ald den megen Godhed og oprigtige Kjærlighed vores kære Fader bestandig har viist og viiser imod os, erkiender Min Kone og jeg med største Hjertens Taknemmelighed, hvorfor vi og aflægger og fremsender herved Vore allerskyldigste og kjærligste Taksigelser vi takke af Hjertet for den første Omsorg og Bekymring Han har haft for vores Velgaaende og skal aldrig forglemme vores skyldigste Erkjendtlighed for de sidste. Vi imodtoge med største Taknemmelighed Hjerte Faders meget kjærlige og gode tilsendte Foræring, som rigtig altsammen saaledes er indløben: Gulduhret, en Guldmedaille, 12 Sølvskeer, 6 Theskeer, Presenterbakken, en Sølv-Begger, en Seng og Claveer og røget Kiød, en Sølvsukkerskaal og The Daase, for hvilket aldt saavelsom og aldt til forn Bekomne vi takke allerskyldigst og kjærligst. Vi glæder os inderlig at kjære Fader kom lykkelig hjem og befinder sig frisk og vel, her ere vi Gud ske Lov vel, men Tiden har voren os noget langsom, siden Deres Afrejse. Iøvrigt sluttes min Million Tak og allerkjeerligste Hilsen for Hjerte Fader og Broder Jørgen fra min lille Kone, Søster og mig, der af Hjertet vil have Dem under den Højestes Varetægt troligen befalet og uforanderlig til Døden forbliver

Gjerdrup d. 25. Juli 1760.

Allerkjæreste Hjerte Faders
oprigtige lydige Søn
M. Qvistgaard.
i Hast.

Kilder:
1) Udskrift af Kancelliets lehn- og gratialprot. 1786 nr. 153.
2) Sjællandsfars landstings skødebog 1748-1783. Fol. 270. 727. 863. 945. 953. 1783 94. Fol. 231. a) Sjællandsfars landstings pantebog 1734-1761. Fol. 547. 1761-1787. Fol. 362. 1787-1798. Fol. 270. 518.
4) Rentekammerets bestallingsbog nr. 16. Fol. 146.
5) Efterretn. om ægtepar osv. l771.
6) Sjællandske åbne breve 27. juni 1760 nr. 320. 9. maj 1776 nr. 265. 31. juni 1782 nr. 412. 24. april 1789 m. 120. 334. 13. febr. 14. sept. 1798 nr. 1150. 1151.
7) Holm: Kampen om landboreformer.
8) Beyer: Topografi over Egitzlefmagle sogn 1820.
9) Poulsen: Efterretn. om Samsø s. 186.
10) Adresseavisen 1798. nr. 255. 286.
11) Livrentesocietetets inseriptionsprot. 1747 (Martha Rehling).
12) Seehusen: Optegn. over Gjerdrup og Lyngbygd.
13) Frederiksborg skoles regnskaber 1747.
14) Bruun: Bibliotheka Danica 3. b., s. 1361.
15) Universitetets eksamensproL over 2. eksamen.
16) Jydske saml. 3. r., 5. b.. s. 338.
17) Årbog for Sorø amt. I:
18) Fredericia: Aktstykker om stavnsbåndets hist., s. 277 flg.
19) Kbhvns. univer. matr.
20) Dahl: Hist. efterretn. over Frederiksborg skole.
21) Folketælling 1787.