Han fødtes den
12. oktober 1844 i Haraldsted præstegård ved Ringsted. Faderen
var pastor Ludvig Emil Q. og moder Adelheide Juliane Henriette, f. Brun de
Neergaard. Der var i alt 10 søskende— 8 drenge og 2
piger. Udgået fra en landmandsfamilie -—og især i betragtning af, at bedstefader Neergaard i Holsten var ejer af flere store gårde—var det ganske naturligt, at flere af præstens sønner ønskede at blive landmænd—således også Alfred Q. I 1860 blev han landvæsenselev, bl. a. hos en proprietær Madelund. Da denne senere flyttede til Eskemose ved Birkerød fæstede han Alfred derop som forvalter i 1962. Her blev han, kun afbrudt af kortere ophold ved Slagelse og et år hos onkelen på Eckhof i Holsten.
Med familien Madelund knyttede han et meget varmt venskab, der holdt livet igennem og endda ind i næste generation hos begge familier.
Efter
forgæves hos sin familie at have søgt midler til en større
forpagtning i Sverige, forpagtede Alfred Q. i 1870 af proprietær
Madelund Eskemose Mølle, hvor han oprettede bageri — da
møllen brændte, købte han i 1874 Hollandske Mølle i
Helsingør. Her i Birkerød traf han også sin tilkommende hustru— Anna Marie Margrethe Elise Brockhoff, født den 24. februar 1848 i Osnabrüek, datter af kornhandler B.
Da forældrene døde, kom hun og hendes søster i 1863 til København og blev adopteret af en farbror, der var barnløs—denne drev med megen succes en viktualieforretning i Købmagergade. Forretningen blev senere kendt som Sallys Kælder—T. Sally blev gift med søsteren.
Brockhoff, der elskede at gå på jagt, havde et sommerhus i Birkerød—til glæde for familien om sommeren, og for ham selv—når jagten gik ind.
Det fortælles i familien, at Anna B. elskede at være i forretningen hos farbroderen, men at hun ikke måtte ekspedere, før hun kunne tale dansk—det var jo i 1864. Nå, helt så strengt har nok ikke været, for undertegnede husker tydeligt, at farmor endnu højt op i årene benyttede tyske gloser, f. eks. aber Erik doch—knabene for drengene osv.
15. april 1872 blev de gift. I over 50 år var hun en trofast og kærlig hustru og fødte i alt 9 børn, hvoraf 3 døde som spæde.—efter at de havde holdt guldbryllup i 1922, døde Anna Q. den 7. marts 1923.
Den 17. december 1874 købte Alfred Q. Hollandske Mølle formedelst 24.000 rigsdaler. A. Q. var meget driftig og forbedrede straks jorden, der hørte til møllen, ligesom han oprettede bageriet, der udviklede sig til den betydeligste del af virksomheden under de senere lederes virke. A. Q. oparbejdede en stor melhandel på Sverige og han byggede en dampmølle for at være uafhængig af vindkraften, samtidig indlagdes elektricitet -- nogle år før Helsingør by fik det. Også korn- og foderstofhandelen udvidedes betydeligt.
Foruden møllen forpagtede han i flere år »Sofienlyst« af hofjægermester Rehling-Qvistgaard — og to mindre lystejendomme i byens nærhed.
Igennem flere perioder var A. Q. medlem af Helsingør byråd. Allerede i 1901 flyttede han til København, og overlod den daglige ledelse af møllen til sine to sønner Georg og Vilhelm. I 1906 flyttede Georg til København for videre studier, og Vilhelm ledede derefter møllen alene.
I 1913 solgte A. Q. møllen til sønnen Vilhelm og svigersønnen C. J. Kallenbach. Denne, der var en ungdomsven af Vilhelm, var efter Georg blevet bogholder på møllen og senere gift med Vilhelms søster Ellen. Under navnet A. Qvistgaards Eftf. drev disse møllen videre.
Alfred Q. var højt op i årene stadig levende interesseret i den gamle mølles trivsel og tog ofte turen til Helsingør. I sit otium på Frederiksberg deltog han i menighedsarbejdet der. Han elskede sine ture på Frederiksberg og i Haveselskabets have, han tog gerne daglig—både formiddag og eftermiddag— turen dertil fra Nyvej 6, hvor han boede. Den 25. februar 1927 døde han som slægtens ældste, 83 år gammel, og blev begravet i familiegravstedet på Helsingør kirkegård.
A. Q., der var meget slægtsinteresseret—var med til at stifte Slægtsforeningen i 1915, og sad i bestyrelsen til 1921.—som et lille kuriosum kan nævnes, at A. Q. var meget nøjeregnende med, at hans navn blev stavet rigtigt. På et gammelt dokument har han således selv rettet sit navn til Qv. i stedet for det skrevne Qu. At broderens navn var stavet med Qu., har ikke afficeret ham til rettelse.
E. B. Q.