Computerens indre dele

Strømforsyning

Husk at computerens strømforsyning må man ALDRIG lukke op (heller ikke voksne må lukke strømforsyningen op da man kan få stød, eller man kan komme til at gøre sådan at andre får stød hvis de rører computeren)

Bundkort

Motherboard betyder moder brædt, det er her al elektronikken sidder. De vigtigste dele er

CPU-en eller processoren. Det er denne som kører alle programmer. Da CPU-en laver rigtig mange bergeninger, bliver de ledt for varme, derfor har de i dage alle en køle-ventilator monteret på nogle aluminiums køle ribber.

RAM betyder Random Accessible Memory, altså hukomelse som man kan tilgå hvorsomhelst. Det går 1000 gange hurtigere at skrive informationer til RAM-en end det gør det til hard-disken. Computeren bruger RAM til at gemme mellemberegnigner, og programmer som den skal bruge hele tiden. Når computeren slukkes bliver indeholdet i RAM væk. Derfor skal ting skrives til Hard-disken hvis man skal bruge informationerne næste gang man starter. Når et starter på computeren, bliver det indlæst fra hard disken til RAM, hvis der ikke er plads nok i RAM, vil det blive læst tilbage (swappet) til Hard disken, Denne process gør at computeren bliver langsomere, derfor skal man ikke køre med flere programmer, end der er plads til i RAM. Da programmerne hele tiden bliver større, kræver en computer mere og mere RAM. I 2006 er det ikke ualmindeligt at bruge 1 Gigabyte RAM. Da AT computeren kom fra IBM i slutningen af 1980-erne kunne den maksimalt bruge 640 kByte RAM altså 2.000.000 gange mindre hukommelse, end det, der er almindeligt i dag.
Der findes et utal af forskellige RAM typer.

BIOS står for Basic Input/Output System det er det som computeren bruger når den skal starte. Det er det program som fortæller hvor computeren skal finde hard-disken, hvordan processoren fungerer osv. gamle dage (dvs. før 1990) var BIOS ROM baseret, det vil sige, at man kunne ikke lave det om. I dag er det muligt at opdatere BIOS, BIOS indstillingerne kan også ændres lige efter at man har tændt computeren.
Tilslutning til externe enheder. Dagens computere har tilslutning til externe enheder såsom skærm, tastatur og mus direkte på bundkortet. Det er også almindeligt at bundkortet har indbygget lydkort sådan at man kan tilslutte højtalere og mikrofon direkte, ligesom at netkortet i dag som oftest er indbygget. For få år siden skulle man købe separate kort til disse ting, der sidder så kaldte slot i bundkortet, hvor man kan sætte sådanne udvidelses kort ind.

USB USB står for Universal Serial Bus, og er den normal måde i dag for at tilslutte mus, skannere, digitale fotografiapparater, printere, IPod, Externe hard diske osv.

 

Exempel på et bundkort

RAM er en stribe elektroniske kredsløb, hvor hukommelsen består af millioner af transistorer og condensatorer.

Bus Systemer

For at kommunikere data mellem computerens forskellige dele bruges forskellige så kaldte bus systemer. Bus systemerne er som regel indbygget i

• IDE (Integrated Drive Electronics) bruges til at få data fra Harddisk og CD rom ind i computeren.
• SCSI (Small Computer System Interface) bruges som til det samme som IDE, men SCSI standarden er kraftigere (og dyrere) end IDE, og bruges mere til proffesionelle computere og servere.
• PCI ( Peripheral Component Interconnect ) Bus some bruges til at kommunikere med indstiks kortene og til skærmen
• VESA og ISA standarden er ældre bus standardare for instiks kort.
• AGP (Accelerated Graphics Port ) hvis man har meget avancere 3D spil er PCI ikke hurtig nok, så kan man bruge AGP for at få mere plads
• Bundkortet har et separat bus system for at få fat i RAM.

Hard disk

På hard disken lagres data som magnetisk information. Udtrykket Hard disk (hård plade) kommer fra at pladerne er hårde i modsætning til en floppy disk som betyder en blød plade. En ny hard disk kan lagre mere information end den hard disk som man købte for nogle år siden. Det er sådan at man efter 1½ år kan købe en hard disk der kan lagre dobbelt så meget information. I midten af 1980-erne kunne man købe hard diske, der kunne lagre ca 20 Megabyte information Og det var meget dengang. I 2006 sælges hard diske fra 80 til 500 Gigabyte, og snart vil vi kunne købe hard diske i der lagrer Terabyte. Når man kan lagre mere på hard disken skyldes det bedre materialer og bedre tekonologi.

103 er det samme som 10 ganget med sig selv 3 gange 210 er det samme som 2 ganget med sig selv 8 gange.

Der er mange der er mange der bruger kilobyte men mener kibibyte, megabyte og mener mebibyte. osv Forskellen er ikke så stor

Hard disken virker ved at man har et lille hoved som kan magnetisere de magnetiske korn i disken i enten den ene eller den anden retning. Indtil 2005 magnetiserede man disken på langs af retningen. Ved at magnetisere disken vinkelret på bevægelses retningen vil man kunne lagre 10 gange så meget data. Det medfører at man snart vil kunne købe hard diske med Terabyte lager. Det svarer til at man kan lagre 1 biliard tegn. (På engelsk hedder der på dansk og tysk hedder en billiard: en trillion)

Hvis man som på billedet åbner en hard disk, så er disken ødelagt. Indeni består hard disken af nogle magnetiske plader, og nogle arme som kan læse og skrive på pladerne mens de roterer. Pladerne roterer meget hurtigt rundt (7200 gange i minuttet for visse typer) Og armene går meget hurtigt frem og tilbage (op til 50 gange i sekundet)

Billedet stammer fra Wikipedia