Internettet startede i 1967 som et projekt indenfor det amerkianske militær. Man havde brug for et måde at komunikere mellem computere på et netværk kunne virke selv om nogle af knudepunkterne blev slået ud på grund af fjendens angrep. Dette kunne løses med store komputere. Projektet blev kaldt Arpa-net.
Da militæret arbejdede sammen med de store amerikanske universiteter var det naturligt at de også brugte internettet til at forbinde til hinanden. 5 December 1969 var 4 universiteter for første gang forbundet via et netværk. I 1981 var der ca. 200 computere på netværket. En af de første applikationer der blev brugt på internettet var elektronisk mail. Muligheden for at hente og sende videnskapelige dokumenter mellem universiterne, her fremfor alt dokmenter om hvordan nettet skulle opgbyges. Den 1. Januar 1983 skiftede man netværks protokollen ud på internettet til TCP/IP protokollen som man stadig bruger.
I 1989 fandt man på det svejsiske CERN institut ud af at man havde brug for en nem måde at lede dokumenter hertil opfandt man HTML koden (Hyper Text Markup Language) og HTTP protcollen (Hyper Text Transfer Protocol) Med hypertext menes at man på en nem måde kan gå fra et dokument til et andet ved at klikke på et link. Det første hypertext biliotek var færdigt i CERN i 1991 og i 1992 var der 50 Webserver i hele verden. Den første web browser, der kunne vise billeder hed Mosaic, og blev lavet på universitetet i Illinois i USA i 1993. I 1996 var København kulturhovedstad i Europa, da resultatet skulle gøres op skrev Politiken, at resultaterne fra kulturhovedstaden nok ikke var så store og at 1996 nok mere ville blive husket som det år hvor danskerne for alvor fik internettet.
Det vigtige med internettet er, at man kan sende informationerne på forskellige media, gennem lysleder kabel, genem telefon kabler, pr satelit eller som radio signaler. Lad os sige at din computer er koblet op trådløst til internettet via et modem som er forbundet med en bredbåndsforbindelse via telefon nettet.
Når du går på ineternettet bruger du et program, der hedder en browser. Du kan enten trykke på et link eller skrive en internet adresse i adressefeltet, så vil browseren sende en besked ud på dit netkort, eller til din trådløse forbindelse om at hente den side. Den data der skal sendes frem og tilbage på internettet bliver brudt ned i små pakker på ca. 1500 Byte hver. Pakkerne bliver så sendt uafhængigt på internettet. Systemet sørger for at alle pakker som er blevet spurgt efter, kommer frem og bliver samlet i den rigtige rækkefølge, hvis en pakke forsvinder undervejs, sørger internet systemet for at spørge efter pakken igen.
Lokal netværk
Typisk vil der kunne være flere computere indenfor det samme hjem som bruger den samme forbindelse. Komputerne i hjemmet laver et lokalt netværk, som (hvis det i hvert fald er tilstrækkeligt beskyttet) ingen anden kan komme ind på. Det lokale netværk kalder man for LAN. I virksomheder vil LAN være forbundet med kabler. Vi skal ikke her gå i detaljer med hvordan et trådløst netværk virker, men henne ved telefonledningen sidder der et ADSL gateway, der samler radio signalerne ind fra de computere, der er koblet op, og sender dem via telefonledningen ind til telefonscentralen. ADSL teknologien bruger et frekvensområde som man ikke kan høre når man taler telefon, sådan at det bruger telefonledningerne uafhængigt af om der bliver talt i dem, og systemet virker også når røret er lagt på. På telefoncentralen bliver signalet sendt hen til en router. Routeren samler signalerne fra alle de telefonledninger, der er koblet op. Routeren har en adresse, en så kaldt IP addresse. Din egen computer har også en IP-adresse, og det har din ADSL gateway også. Når du sender en besked ud på internettet, at nu vil du hente nogle informationer, så husker routeren din IP-adresse, og sender beskeden ud på Internettet med besked om at sende informationerne tilbage til sin egen IP-adresse.
Adressering
Man siger at den oversætter din IP-adresse til sin IP-adresse. Da du trykkede på et link, eller skrev en adresse ind i din browser bad du om at hente en side, det første routeren gør er at spørge en adresse computer om den kender IP-adressen på det computer navn som du har skrevet. Adresse computere har et vist antal adresser som de kender, og så kender de adresserne på nogle andre adresse computere. Hvis addresse computeren ikke kender adressen spørger den videre, det hele er ordnet i en træstruktur, sådan at det går ret hurtigt at finde ud af IP adressen på den computer man leder efter. Når routere har IP-adressen som er et tal (det svarer lidt til et telefon-nummer). IP adresse er bygget op af 4 tal fra 0 til 255 med punkter. En typisk IP-adresse kan se sådan ud: 192.168.0.1 I det nuværende system er der plads til 4.2 miljarder adresser. Det er OK i dag, fordi at flere computere bruger den samme adresse på Internettet (gennem adresse den adresse oversættelse, der sker)
Man er begyndt at forberede indførelsen af et nyt adressysystem hvor der er mange flere adresser. Antallet er et 3-tal fulgt af 38 nuller. Det er så mange adresser at vil være internet adresser nok til alle sandkorn på jorden!
Routere
Internettet er bygget op af en masse meget specialicerede computere der er forbundet med kabler og satelit forbindelse. Disse computere caldes routere. Den første rotuere din forespørgsel møder er den lille kasse som står koblet til din telefon linie (ADSL gatewayen er en slags router) Routerne er gode til at sende internet pakker videre, og de har et meget avanceret antal regler, der gør dem i stand til at vide til hvilken router de skal sende pakken hen.
Ude på internettet er der et antal routere der er koblet sammen i et stort netværk . Routerne kender de routere de er koblet sammen med, og de ved også noget om i vilken retning de skal sende en besked for at komme til destniationen, og så måler de hele tiden hastigheden det tager at sende en pakke og få svaret tilbage. Da hver router er koblet sammen med flere andre routere, kan den hurtigt omdirigere trafikken hvis der skulle opstå problemer undervejs f.eks. hvis der er for meget trafik på en linie, så sender routeren pakkerne på en alternativ linie til en anden router, den næste router finder så den hurtigste måde at sende en pakke tilbage til til din computer.
Nå men du havde jo bedt om at hente en ganske bestemt web-side med nogle billeder på. Via internettet bliver der altså sendt en besked til den computer hvor siden ligger. Når den computer hvor siden ligger får din besked, sender den siden, og alle billederne til dig. Netkortet sørger for at side og billeder bliver sendt i små pakker på 1500 kByte stykket, og der bliver også sendt besked om hvor mange pakker der kommer, sådan din computer kan spørge efter de pakker der mangler. Pakkerne indeholder adresse på sender og modtager, sådan at man på et hvert tidspunkt kan spørge om dem hvis transmissionen ikke er gået godt et eller andet sted på internettet.