Akkord følge

Her følger en listning af de mest almindelige akkord række følger. Ved at klikke i linkene kan du høre eksempler.

Dominant | Kadence | II -V - I | Vamp | Fuldstændig Kvintsekvens | Blues | Tertsgang | Skuffende kandence | Tritonus substitution

Kun Dominant og Tonika

Den mest almindelige akkordfølge er Dominanten følges af Tonikaen. Mange enkele folkemelodier indeholder slet ikke subdmoninant men bliver harmoniceret kun med Dominant og Tonika. Det er karrekteristiskt for denne type melodier, at de skifter toneart i hver reprise. For eksempel Smedens anden polka.

eksempel D-dur (Klik på link for at høre (virker ikke i alle browsere)

D- D - A - D

med romertal

I - V - I

Kadence

Kadence betyder afslutning.

En typisk kadence er Tonika-Subdominant-Dominant-Tonika. Den bruges til at afslutte mange melodier. Men der er også en del melodier der er harmoniceret over kadencen.

eksempel (Klik for at høre)

D - G - A7 - D

med romertal

I - IV - V - I

Det er normalt at man lægger en 7-er til dominanten, det vil sige at denne bliver en firklang. Set fra grundtonen er der en stor terts, og en lille terts fra tertsen til kvinten. Herefter endnu en lille terts fra kvinten til den lille septim. Kadencen er ret almindelig i folkemusik For eksempel er Gärdebylåten bygget over kadence.

Kadence på Guitar D-dur | G-dur | C-dur

Billedet viser kadencen dels hvordan den ser ud i kvint cirkelen og hvordan den spilles på klaver.

II - V - I

(klik for at høre)

D - em - A7 - D

Akkorden er en kvint-progression. Det vil sige at gruntonen i em-akkorden er kvint i A7 akkorden. Gruntonen i A7 Akkorden er kvint i D-akkorden.

Udtales to-fem-en. II-V-I eller II-V7 progressionen bruges meget i jazz musik. I stedet for at "bare" bare bruge en dominantakkord, lægger man mol akkorden fra andet tonetrin til. Eksempler er Pippi langstrømpe. I Jazz musik ser man ofte at en række forskellige akkorder er erstattet med II-V7-progressioner. Du kan øve dig her på disse progreressioner

II-V-I progressionen er den første af en række kvint progressioner, hvor man bevæger sig "baglæns" gennem kvintcirkelen. I de små kvintcirkler for neden er cirkelen drejet, sådan at grundtonarten står øverst

Vamp

Dette er ovenstående kvintprogression udvidet med et trin. Læg mærke til hvordan man fra am akkorden hele tiden går en kvint baglænges.

I - VI - II - V - I

f.eks. (klik for at høre)

C - am - dm - G7 - C - am - dm - G7

Eksempler på vamp er "Æblemand" eller "Toms Karameller". Elefantens vuggevise, Where have all the flowers gone. Dejlig er jorden.

Vamp på Guitar C-dur | G-dur

Vampen udgår fra 6. tonetrin og går så baglæns gennem kvint cirkelen. På VI trinnet er tertsen C. Det vil sige alle akkorder har en tone med fra foregående akkord. Det gør at progressionen lyder godt, og indgår i mange melodier.
På klaveret ser du hvor de 4 akkorder ligger efter hinanden. Læg mærke til hvordan der hele tiden er en tone der er fælles med den næste akkord.

Udvidet Vamp

Her har vi udvidet kvint-sekvensen med et trin. Vi starter på mediant-kkorden (=Dominant paralell - Dp), og så går vi ned en kvint for hvert akkord trin.

I - III - VI - II - V - I

f.eks (klik på link for at høre)

C - em - am - dm - G7 - C

Den udvidede vamp kan ses som to II-V-I-ere lagt oveni hindanden. Man ser tit den udvidede vamp i jazzmusik. Nogen gange vil III-trinet være i dur som f.eks. starten af "On the sunny side of the street", idet III akkorden er dominant akkord til parralleltonarten i mol.
Da III jo er tertsen har den udvidede vamp ligsom vampen en følelse af at alle akkorder hænger sammen fordi der i hver akkord i progressionen indgår en tone fra den foregående akkord.

Fuldstendig kvintsekvens

I - IV - VII - III - VI - II - V - I

Dur

C - F- hmø - em - am - dm - G7 - C

mol:

am - dm - G - C - F- hmø - E7 - am

(klik for at høre)

Den fulstændige kvintsekvens medtager alle de syv skalatrins akkorder. Den kan bruges både i dur og i mol. 7. -trins akkorden er en så kaldet formindsket akkord, det vil sige den består af to små tertser (symbolet ø. Afstanden fra 1. til 5. tone bliver således ikke en kvint (men et tritonus interval) Man kan sige at man kommer igennem den fuldstendige kvint sekvens ved hele tiden at bevæge sig en kvart opad (eller en kvint nedad) når man skal til den næste akkord. Den fuldstændig kvintsekvens er ret almindelig i klassisk musik. Den forekommer i en del evergreens, der lader til at være skrevet over ideen.

Eksempler:

Autumn Leaves

(gm) | Cm | F7 | Bb | Eb | am7b5 | D7 | Gm

All the things you are.

| Fm | Bbm | Eb | Ab | Db | G7 | C |

Den fuldstændige kvintsekvens indeholder en akkord for alle skalaens 7 trin. Den kan være i både dur og i mol. I dur springer man fra IV til VII akkorden et tritonus strin i stedet for en kvint, for at blive på de toner som er i grundskalaen. Dette sker i mol-sekvensen mellem VI og II akkorden. I dur-sekvensen er VII akkorden formindsket, dvs. kvinten er en halv tone lavere. Dette sker på II-trinet i molsekvensen. I jazz musiken er det mere almindeligt med en fuld kvintsekvens i mol end i dur.

Blues

Som tidligere nævnt er Blues række følgen en af de mest almindelige akkordprogressioner. Den findes i forskellige variationer. Her et par stykker af den.Læg mærke til hvordan man leger med II-V akkorderne i jazz versionerne

Tertsgang

Hvis man bevæger sig en terts op eller ned vil man have to toner fælles med den akkord man kommer fra. Dette giver en god sammenhæng mellem akkorder med indbyrdes terts afstand.

F.eks. denne Beatles strofe fra "All my loving" (klik for at høre)

F | dm | Bb | gm | Eb |

Skuffende kadence

Skuffende kadence er en kadence der afsluttes med parallel tonikaen (i mol) i stedet for grundtonen (klik for at høre)

C | F | G7 | am |

Tritonus substitution

Som nævnt i indledningen så er de "interessante" toner i en akkord 7-eren og tertsen. Det er de toner, der giver spænding. Hvis tager den akkord som ligger 3 hele toner over en 7-er akkord så vil 7-er og terts have byttet plads.Tre hele toner kaldes også for tritonus. Det er det interval, der ligger mellem kvarten og kvinten. I middelalderne blev dette interval kaldt for "djævelens interval" og det var forbudt at at spille det. Ved at erstatte en 7-er akkord med en akkord, der ligger på tritonus astand vil man kunne lave nogle kromatiske nedgange. Konceptet har forbindelse med den altererede skala.

I dette eksempel bliver en almindelig vamp erstattet med en så kaldet "maskeret vamp" hvor man bruger mediant substitution i den første akkord, tritonus substituation i anden og 4 akkord. Dette giver en kromatisk nedagående bevægelse i akkorderne.

eksemplet spilles samlet to gange

| F    | dm  | gm  | C7  |

| am7 | Ab9 | gm7 | Gb9 |

Mere harmonilære

Den går i musiker kredse for at være den harmonilære, der er nemmest at forstå. Jeg har bladret en del harmonilære igennem på Biblioteket, men jeg synes ikke at der er noget der slår Ejnar Kampp.