Jazz harmonik teori 2

Den traditionelle jazz musik

Den traditionelle jazz musik opstod i New Orelans i starten af århundredet, den er karrekteriseret af mulighed for kollektiv improvisation, samt nogle forholdsvis simple akkordgange. Det er rimeligt enkelt at finde ud af at improvisere i traditionelle jazz-numre for akkord gangene er meget karrekteristiske og der er ikke så mange skift, så det er nemt og vide hvor man er henne, og det

A Prøv en melodi som All of me, der typeeksemplet på en meldi hvor akkorderne ikke skfiter alt for mange gange

Mainstream jazzen

Med mainstream jazz menes den jazz der opstod i 40-erne og halvtredserne. Hvor man tidligere havde bevæget sig tankemæssigt ud fra melodierne når man improviserede, bliver man i mainstream jazzen mere bevist på at det er akkorderne man improviserer over. Akkorderne bliver mere komplicerede. Man bruger næsten aldrig 3-klange. Som regel bruger man firklange og tit fem klange. Hvor man i traditionel jazz, godt kan have den samme akkord liggende over 2 takter, er der i mainstream jazz som regel to akkordskift per takt.(Der er undtagelser)

Hver akkord har en skala

Til hver akkord hører en eller to skaleaer som man kan improvisere over. I virkeligheden kan man bruge alle 12 toner når man improviserer, men det er nu meget rart at have noget at holde fast i, og øve sig på. Det er en god ide øve skalaer samtidigt som man hører akkorderne. Så lærer man ubevist at spille de toner der hører til den akkord man spiller. At improvisere udenfor skalaen hedder "at spille ude". Der er mange dygtige jazzmusikere der er gode til at spille "ude". Når man spiller "ude" er det vigtigt at kunne finde "hjem". Dvs selv om man spiller udenfor den skala som man burde være i, så skal man have fornemmelsen af hvor man er henne.

Man begynder at formulere en harmonisk teori, der tager udgangspunkt i den klassiske og kirketonarterne.