Noder er ikke musik, musikken opstår først når noderne fortolkes sammen med stilart og personlig indlevelse. Det er ofte nemmere at lære musikken på øret end efter noder, fordi det er nemmere at huske det man har lært på øret. Alligevel er det godt at kunne spille efter noder, fordi det er ikke altid at den musik man vil lære er tilgængelig på andre måder. Her følger et kortfattet nodekursus, hvor de viktigeste af de kruseduller, der står i nodebilledet er forklaret. Listen er ikke komplet, og der er lagt vægt på at gøre listen kortfattet.
|
|
Kommentar |
|
Nodesystemet består af 5 linier. Tonen kan enten ligge på en linie eller mellem linierne. Hvis tonen er lysere eller mørkere end de toner der kan beskrives af de 5 linier, laves hjælpe linier. Noden til venster her er aktiv (hvis du bruger Microsoft Internet Explorer)
Du kan klikke i nodesystemet her, og se på gripebrædtet hvordan du tager noden på en violin Du vil også kunne se forskellige tonarter. Her kan tykke på dit keyboard og se hvordan noden bliver taget på et klaver. |
I engelsk sproget litteratur findes tonen H ikke. Den kaldes B. For at undgå forvirring kalder vi tonen B for Bb, mens vi bruger tonebetegnelsen H for den engelske B. |
Noden starter som regel med en G-nøgle, der fastlægger en start tone. G-nøgle beskriver at tonen G ligger på den anden linie. |
Andre nøgler er F-nøglen, der bruges af bas instrumenter her ligger tonen F imellem punkterne C-nøglen der bruges af en cello. |
|
Efter G-nøglen følger en beskrivelse af taktaktarten. For eksempel fire fjerde dele. |
betyder 3/4 dele og
bruges til vals og polska. |
|
En takt afgrænses af lodrette takt streger. Hvis taktarten er 4/4 så vil der være 4 slag i takten. | ||
|
||
forhøjer tonen et halvt trin -fortegn sænker noden et halvt trin Når tegnene står ved siden af en node gælder de til slutningen af takten. -tegnet tilbagestiller tonen. |
||
|
Faste fortegn står i starten af nodesystemet. De gælder for hele noden, eller indtil at der kommer nye faste fortegn. (Det vil sige fortegn der ikke står op ad en enkelt node) I det øverste eksempel skal der altså spilles tonnen Bb og
tonen Eb i hele noden. Med -tegnet kan det faste fortegn midlertidigt ophæves |
|
Dobbelte fortegn |
||
Hvis en tone er forhøjet og skal forhøjes ydderligere bruger man et kryds Hvis en tone er sænket og skal sænkes ydderligere bruger man et bb-tegn. |
||
(Før musen hen over noden og vent for at høre skalaen spille)
I C-dur er der ingen fortegn
I D-dur er der 2 faste fortegn (# foran F forhøjer en halv tone til Fiss og # foran C forhøjer C-et en halv tone til Ciss)
I Ess dur er der 3 b-er H-et bliver sænket til B (på engelsk hedder H'et "B" og det bliver sænket til et Bb) E-et bliver sænket en halv tone til et Ess og A-et bliver sænket en halv tone til Ass)
Før musen henover noden og hør skalaen spilles.
Toner der ender på -iss er en halv tone højere
Toner der ender på ss eller ess er den en halv tone lavere.
I denne a-moll skala er der to toner der er forhøjet i opadgående retning (melodisk moll) Krydset foran tonen gælder kun indenfor den samme takt. Nedagående (naturlig moll) er der ingen fortegn.