Akkordspil på violin (at kaste skidt)

At spille "skidt"

Hvis man til sammenspil vil give en melodi lidt ekstra "skub", kan man "kaste skidt på". Det vil sige akkompagnere melodien med nogle akkorder taget på violinen. Hvis man ikke kender en melodi rigtigt, så kan det være en fordel at starte med at "slå skidt", så er man da med og spille den. Det kræver selvfølgelig at man kan høre de akkorder som melodien går i. Dansk spillemandsmusik er bygget op over meget simple akkorder, og det er ret nemt at lære at høre akkorderne i melodien.

Næste side

På den næste side skal vi se eksempler på forskellige fingersætninger der kan bruges til skidt. Siden er bygget op sådan at man ser de akkorder der normalt "hænger sammen". Grundtonen er sat i midten, med subdominanten til venstre og dominant akkorden til højre. I anden række har jeg angivet de tilsvarende mol akkorder. Det er sjældent at man bruger molakkorder i dansk spillemansmusik, men det forekommer ofte i svensk musik, der jo ofte går i mol. Når man harmoniserer viser, bruger man også tit mol. Ved at klikke på en tonart i kvint-cirkelen, vil du se de relevante akkorder for denne tonart.

Klik på Opt 1 eller Opt 2...Opt 5 for at få forskellige omvendinger af akkorden.

Ved siden af akkorden, finder du forskellige forslag til skidt. Listen af forslag er ikke fuldstendig, der er flere muligheder. Du kan på grebstabellen se alle muligheder ved at vælge "Avanceret" og så vælge "treklang" under punktet Akkord/skala.

Eksempler

Ved at klikke på listen af eksempler kan du høre typiske eksempler på skidt. Der er blændet ned for melodien sådan at man kan høre akkorderne bedre. I de fleste danske spillemandsmelodier skifter grundtonen til en nabo-grundtone i den næste reprise. Eksemplerne er brudt op sådan at det kun er en reprise. Typisk indeholder akkompagnementet til en spillemandsmelodi kun akkorder over grundtonen (Tonika) og Dominanten. Eksemplerne er :

• Hopsa (3 efterslag på alle otendels slag undtagen det første)
• Polka
  • første reprise efterslag
  • anden reprise Taa-tate rytme
• Valse
  • efterslag på 2 og 3

To eller tre strenge

Normalt vil man kun spille på to strenge af gangen, når man spiller violin Man får altså ikke alle treklangens toner med, men det gør ikke så meget. Hvis man kan vælge så skal man tage tertsen med, da det er denne der giver forskellen på dur og mol. Hvis man kun tager grundtone og kvint (grøn og brun plet i figuren).

Man kan lave en akkord over flere end to strenge på en violin ved at lave en så kaldet brudt akkord. Det vil sige at man stryger først på de to lavere strenge, så på de to højere strenge. Mere almindeligt er det at lave en brudt akkord over tre strenge. Her starter man f.eks på G og D strengen for så at ende på D og A strengen i samme strøg. Typisk vil man spille meget kort på de to lave strenge, mens det meste af strøget går over de to høje strenge.

En anden måde at få akkorden på mere end 2 strenge er at bruge den så kaldte "shuffle"-teknik. hvor man spiller sekstendele skiftevis på de underste og de øverste strenge. Den amerikanske spillemands melodie "Orange Blossom Special" indeholder et typeeksempel på noget meget avanceret shuffle spil.

På nogle violiner med vældigt flad stol er det muligt at spille på tre strenge af gangen. Det gælder også for den norske hardingfele.

Hvordan finder man ud af hvilken tonart man spiler i

Hvis man har noderne foran sig, så kan man som regel se det, fordi melodien overvejende bevæger sig indenfor de toner som indgår i akkorden. Hvis den der har skrevet noden desuden har skrevet akkorden ind, så er det endnu nemmere, for så kan man jo læse det. Kunsten er at kunne høre akkorden i en melodi. Det er noget man kan træne sig til. Man kan for eksempel høre (midi) melodierne i nodesamlingen og så prøve at slå skidt til. Eller man kan kigge på fingrene på en sidemand, der står og slår skidt. Det er godt at kunne sine "skidt-akkorder" udenad, og det er godt at vide hvor grundtonen er hende.

grundtone

terts

kvint

Farvekode på dobbeltgreb siden

Liste over akkorder

Her er en liste over akkorderne i forskellige tonarter. På næste side er rækkefølgen lavet om sådan at grundtonen står i midten. Det er lavet sådan for at nemmere kunne sammenligne med kvintcirkelen.

Hør forskellige akkorder

Jeg har lavet nogle øvelser i I-II-V7 progressionen her.