Peder Andersen Qvistgaard

Han er født 1706 som ældste søn af Anders Pedersen Qvistgaard og Kirsten Mortensdatter Dahl på Sønder Q. i Veirum sogn. Første gang han findes omtalt, er i Skanderborg kirkebog for 1733 flg., hvor han nævnes som fadder ved barnedåb. 1737 indsender han ansøgning om byskriver embedet i Skive og skriver i den, at han fra ungdommen af er vant til pennen og i 4 år har været fuldmægtig ved det Skanderborgske rytterdistrikt. I 1743 træffer vi ham som bogholder ved Consumptionen i Holstebro, og ansøger han her om at adjungeres sin svigerfader, Cort Jacobsen, byfoged i Holstebro og herredsfoged i Hjerm-Ginding herreder, og ham efter hans død at succedere, og skriver han i sin ansøgning, at han i 14 år har tjent adskillige kgl. betjente, deraf i 4 år hos regimentsskriver Moldrup og 2 år hos kammerråd Thomas Hansen og i værende tid været Hans Majestæts oppebørsler betroed. Stiftsamtmand gehejmeråd Gabel giver supplikanten det skudsmål, at han stedse har ført et gudfrygtig, ærlig og eksemplarisk levned og er en skikkelig og fornuftig person, »og som det blev en stor Soulagement saavelsom Glæde for den gamle Byfoged, om Supplikanten, der er hans Svigersøn, maatte succedere ham i Embedet samt for dets Vidtløftighed være ham adjungeret, da Rekommenderer hand den Ansøgning til Bønhørelse«. Hans ansøgning blev imidlertid afslået, og han må heller ikke være bleven gift med Cort Jacobsens datter, idet han slet ikke nævnes som svigersøn i skiftet efter ham 1753, hvorimod eftermanden i embedet Jens Reenberg Curtz var gift med en datter. Som følge vel af disse skuffelser har han forladt Holstebro og taget plads som ridefoged hos grev Chr. Rantzau på Woldbjerg i Hee sogn c. 1748; her nævnes han i al fald i årene 1750-52 som sådan. Den 26. maj 1752 blev han begravet i Hee kirke, 46 år gl.

Hans egenhændide underskrift ser således ud:

 

Ki1der:
1) Skanderborg kbg. S. 57 flg.
2) Gratiale protokol 1737 og 1745.
3) Holstebro byfoged regn. 1744 (kop-, heste- og karosseskat). Mandtalsliste af 20.8. 1743 nr. 86.
4) Hjerm-Ginding her. tingprot. 1736—46 (lT41).
5)Veirum kirkeb. (fødte).
6) Prinsessestyr 1750 for Lundenæs-Bøvling amt.
7) Hind her. justitsprot. 1751—52.
8)Kontributionsregn. 1750 (Hee sogn).