Anna Joachimine Qvistgaard

Når en kort livsskildring af ovennævnte hidsættes her, er grunden ikke den, at hendes livshistorie har nogen særlig interesse, men fordi nogle breve, som udveksledes mellem hendes fader kommerceråd Qvistgaard, Vibygaard, og hendes tilkommende svigerfader, P. Johansen Neergaard til Ringsted Kloster, i anledning af hendes giftermål, og som her følger i original, er af interesse at læse. Hun er født på Hirset den 27. aug. 1750, og blev holdt over dåben af grevinde Anna Joachimine Danneskjold-Laurvigen, efter hvem hun er opkaldt. 17 år gl. blev hun gift med Johan Thomas Neergaard, godsejer på Basnæs*) senere Tølløse. 1799 boede de på Sophienberg. Fra dem nedstammer flere grene af familien Neergaard, og det var deres søn, etatsråd Peter Johansen de Neergaard til Gunderslevholm, der 1813 ægtede Peter Christoffer Qvistgaards enke fra Gerdrup.

*) D. 31. maj 1780 blev han adlet med navnet de Neergaard«.


Breve i anledning af giftermålet mellem Anna Joachimine Qvistgaard fra Vibygaard og Johan Thomas Neergaard på Basnæs.

Højtærede kjære Broder!
For seneste gode og fornøjelige Samling hos kjære Broder takker jeg paa det kjærligste, og ved at erindre, hvad Aarsagen fornemmelig var til denne vores Sammenkomst, maa jeg herved tilmelde, at jeg agter i Morgen efter Middag at rejse til Basnæs for at tilkjendegive min Søn til, hvad Udfald vor Samling kom, saavelsom kjære Broders raisonable Løfte - foruden et honnet Udstyr at give med sin Datter 10,000 Rd. - men paa det min Søn alvorligen kan blive forsikret, at samme vores Mellemhandling ganske og aldeles kan have sin Rigtighed, og at det er Dit Alvor, at Du vil unde min Søn Din Datter, holder jeg det for det bedste, Du, forinden jeg tager derned, giver mig det Brev, hvori Du erklærer min Søn for Din tilkommende Svigersøn, saavel som i samme lover min Søn med Din Datter et honnet Udstyr samt strax efter Brylluppet med Din Datter en Kapital af 10,000 Rd., enten Du nu skulde finde for godt at udbetale ham samme strax i rede Penge eller Du vil give Obligation derfor imod at give ham aarlig Renten af Kapitalen med 4 %, dependerer af Dig selv, og skulde Broder vilde stile Obligationen paa mig, skal jeg se at faa Hofmans Obligation udbetalt, som staar i Basnæs - - see, saadant et Brev tror jeg vist min Søn vil blive fornøjet med, naar det bliver ham forevist, hvoraf han kunde erfare dit rette Alvor, saavelsom at alt hvad jeg kunde sige ham, var sandt, i Vente af Dit gode Svar til min Rejses Fortsættelse til Basnæs. I øvrigt forbliver højstærede kjære Broders oprigtige Broder og Tjener.
Ringsted Kloster, 26. Maj 1767.
P. Johansen Neergaard.


Velædle og Velbyrdige Allerhøjstærede Hr. Kommerceraad.
Ifølge indløben Skrivelse fra min Fader efter at han hos Deres Velbaarenhed har aflagt sin Besøgelse, foranlediger mig at jeg straxen efter Skyldighed kan ikke undlade ydmygst at insinuere Deres Velbaarenhed disse faa Linier, i Mangel da jeg ikke selv paa nærværende Tid formedelst indløbne Forretninger i denne Sædetid kan indfinde mig, og er i Haab derfor, at De haver min Udblivelse pardoneret indtil given Lejlighed. Og da jeg nu tillige af min Faders Brev maatte erfare Deres Velbaarenheds store Kjærlighed og Godhed ved en særdeles meget stor højagtende Overbevisning imod mig endnu bestandig continuerer som mig, og bestandig alletider forhen er bleven viist, nødsager mig nu i Særdeleshed efter det Løfte, Deres Velbaarenhed til min Fader paa mine Vegne har givet. At De ej har noget derimod samt Tilladelse til den Kjærlighed, som jeg paa min Side har fattet for Deres dydige Jomfru Daatter naarsomhelst at hun iligemaade med sin Gud som sit eget Hjertelag kan fatte den Resolution at elske mig, som bestandig nu ønsker og haaber paa det glædelige Budskab fra Deres Velbaarenhed, at min Lyksalighed saavel i denne Verden som hisset i det Evige, kunde erlanges ved denne min Attraa at maatte besidde og nyde Deres elskværdige Daatters Kjærlighed, som hvilket jeg ved den almægtige Guds store Forsyn og Styrelse samt min Faders med Familiens Raad og Samtykke er saaledes i Herrens Navn begyndt. Iøvrigt kan jeg ikke forbigaa at aflægge min ærbødigste Taksigelse for Deres Velbaarenheds kjærlige Intension, som jeg alletider næst min kjærligste Hilsen at formelde til Deres Velbaarenhed med dydige Jomfru Daatter og Søn bestandig viste mig at være, om dette mit Forehavende Iykkelig Fremgang maa opnaa, indtil Døden med største Højagtelse at forblive
Velædle og Velbyrdige
Allerhøjstærede Hr. Commerceraads Lydige Svigersøn
Basnæs, 26. Maj Anno 1767.
Johan Thomas Neergaard.


Velædle og Velbyrdige
Højstærede Hr. Svoger!
Ved sin Søns Tilbagerejse fra Vibygaard har han indberettet mig Hr. Svogers mundtlige Svar paa min sidst indløbne Skrivelse, som og tillige meldt mig, at højstærede Svoger var forlangende at vide ej alene hvad jeg har givet min Søn paa Basnæs, som hvormed han med Familie kunde have sit honette Udkomne, men endog hvad jeg efter min Død ved Guds Forsyn har destineret ham, hvilket alt jeg med Fornøjelse indberetter tillige holder det for en stor Billighed, at Hr. Svoger paa sin Datters Vegne bør være vidende om samme, da jeg ej heller langt fra forlanger andet end det, som jeg selv vil hændes og have, ønskende derved alting paa begge Sider kan blive afgjort til fælles Glæde og Fornøjelse. Hvad nu det første er anbelangende, nemlig hvad jeg har givet min Søn, da har jeg kjøbt Basnæs Gaard og Gods til ham, som kostede mig over og ikke under 60,000 Rd., deraf forrenter min Søn ej mere eller har større Prioritet udi sin Gaard end 40,000 Rd., altsaa givet ham 20,000 Rd., og hvad det øvrige angaar, saa medfølger her mit Testamente, hvoraf kan klarlig sees min sidste Vilje efter min Død med samtlige mine Børn skal forholdes - Jeg udbeder mig med Budet tilbage mit Testamente maa følge. Vil nu haabe Hr. Svoger ligesaa paa sin Side dels for Døde og Levendes Skyld ser alting afgjort, som jeg ifølge min seneste tilsendte Skrivelse har forlanget, altsaa i de Tanker tilsender en Copie til Pante Obligationen paa de 10,000 Rd., som kjære Svoger har lovet at give min Søn med sin Datter, hvilken bliver udstedt til mig, hvorimod jeg samme bekommer med 2. Prioritets Ret i Vibygaard og efter paa Skrift bliver thinglæst, skal jeg give Hr. Svoger min Forpligt paa min Søn Caneelliraad Neergaard til Basnæs hans Vegne at indfrie den af ham til Justitsraad og Landsdommer Hofman i Ringsted udgivne 2. Prioritets Pante Obligation stor 10,000 Rd. i bemeldte Basnæs. Jeg forventer nu at Hr. Svoger ej undskylder sig med denne min billige Forlangende eller ved fornuftig Overvejelse tager det fortrydeligt op, da jeg har udlovet ej paa Løfter i Pengesager af Betydenhed at fidere siden den Tid min Svigersøn fik min Datter. Aarsagen dertil var, at jeg ved min Svigersøns salig Fader blev fixeret, da mig blev lovet, at hans Søn skulde faa Svanholm 10,000 Rd. ringere end som han nu efter sin salig Faders Død modtog samme for. Nu indstilles dette til Hr. Svogers Overvejelse og selv har at beramme Dagen for Brylluppet, da jeg skal møde til samme Afgørelse, og ellers i manglende Fald faa alting at opsættes indtil den Tid- hvornæst jeg med særdeles estime henlever højstærede Hr. Svogers mest forbundne Tjener.
Ringsted Kloster, den 13. Nov. 1767
P. Johansen de Neergaard.


Mit Testamente har jeg nu forlagt og i Hast ej kan finde det, men vist kan jeg forsikre, at foruden de 20,000 Rd. min Søn allerede har faaet, kan han vist efter min Død næst Guds Bistand vente 20,000 til Afbetaling paa de 50,000 Rd., han skal efter Testamentet have Ringsted Kloster for, og at jeg vil se min Søn sat i Vished kan ej fortrydes paa, da jeg veed forinden min Søn paa Svenstrup blev gift, maatte jeg give hans Svigerfader al den Forbindelse han krævede - hvor foruden min Søn paa Basnæs absolut vil have jeg skal paatage mig Justitsraad Hofmanns Obligation paa den Regning, han gjør af de 10,000 Rd. hos Svoger. Men at jeg det kan, forinden jeg ser mig precaveret med Svogers Obligation, sker vist ikke.


Velædle og Velbyrdige Hr. Krigsraad Neergaard,
Ringsted Kloster!
Allerhøjstærede Hjærte Kjære Papa!
Efter Befaling har jeg ydmygst herved den Ære at communicere paa hvad Maade alting min Svigerfader har Lyst at afgjøre det bevidste ifølge Hjerte Papas Forlangende, alt til fælles Glæde og Fornøjelse.
Først at min Svigerfader saasnart jeg kommer fra Kjøbenhavn vil udstede Panteobligation paa de 10,000 Rd. og om Hjerte Papa forlanger da maa lade samme tinglæse, hvorimod som jeg har Lyst paa min Kjærestes Vegne ikke, alene at meddele vedbørlig Afkald for bemeldte Kapital, men endog efter hans Befaling rent fraskriver mig videre Arv efter hans Død at paaanke, omendskjønt dette synes vel noget ubilligt, saa maa det dog alt dipendere af min Svigerfaders Samvittighed og Kjærlighed for hans Datter.
Endvidere har jeg tilstaaet, som Gud i Naade forbyde, at om min Kjæreste skulde bortdø fra mig uden at efterlade sig Livsarvinger, da at udbetale til min Svigerfader af den mig med min Kjæreste givne Kapital saavelsom Udstyr, 6000 Rd., hvorimod han i saa Fald ej videre i nogen Maade vil pretendere.
Nu venter jeg sikkert, at Brylluppet bliver fuldbyrdet sidst i denne Maaned og Alting i Forveien bliver afgjort, hvilket nærmere ved min Hjemkost fra Kjøbenhavn skal blive bekjendtgjort.
Til ydermere Fornøjelse for Hjerte Papa at han kan se alting er rigtig afgjort har jeg formaaet min Svigerfader dette Brev tilligemed mig at underskrive.

Forblivende med største Højagtelse
Hjerte Kjære Papas lydige Søn
J. T. Neergaard.
I Hast.

Dette Brevs Indhold tilstaas af Wibygaard, den 19. Nov. 1767.
(Underskriften mangler)