Jørgen Albrecht Qvistgaard |
Den svenske gren af slægten Qvistgaard.
Jørgen Albrecht Qvistgaard er søn af Jørgen
Carl Qvistgaard og hustru Agathe
Christine Beck, født 21. febr. 1812 på Christianslund i V.
Egede s.
Han kom 18 år gl. i møllerlære i Køge og lærte tillige
møllebyggeri. Ved 1830 flyttede han til Sverige, hvor han drev
landbrug i flere år og boede på Carlsnæs i Blekinge. Han var
en anset landmand, så at der var tale om ved oprettelsen af
landbrugsskoler at henlægge landbrugsskolen for Blekinge til
Carlsnæs. I midten af halvtredserne købte han mølle- og
papirbruket i Ronneby og drev forretning foruden i Skaane og
Blekinge tillige i Smaaland. Den 3. nov. 1837 blev han gift med Jeanette Linderström f. i Stralsund d.
27. jan. 1807, dt. af regimentslæge ved Jönköping Regiment, I.
N. Linderström og hustru Frederikke Zernowski og havde med hende
4 børn. Jørgen Albrecht Q. døde 10. april 1877 og hans hustru
22. jan. 1881 og de begravedes på V. Thorsaas kirkegård i
Kronobergs len. I slutningen af trediverne kom hans yngste broder
Adolf Q. over til ham i Sverige og
døde der i 1843.