Den old-græske skalaopfattelse

Tetrachorder

Grækerne tænkte sig skalaen som bestående af to gange 4 strenge på hver en kvarts afstand. Afstanden fra den ydderste streng til starten på næste streng var en ren kvint. Det vil sige at afstanden mellem de to tetrachorder var altid en heltone 9/8. Svarende til forskellen på en ren kvart og en ren kvint.

Streng/Tone navn	afstand	Tetrachord
Nete	Fast tone	Tetrachord dizeugmenôn 4/3 (kvart)	3/2 kvint
	Variabel afstand
Paranete	Variabel tone
	Variabel afstand
Trité	Variabel tone
	Variabel afstand
Paramese	Fast tone
	Fast Heltone afstand	9/8		3/2 kvint
Mese	Fast tone	Tetrachord mesôn 4/3 (kvart)
	Variabel afstand
Lichanos	Variabel tone
	Variabel afstand
Parahypate	Variabel tone
	Variabel afstand
Hypate	Fast tone

Starte fra oven

De græske akkorder starter fra oven. (Hvis du tænker på en harpe i dag så vil man typiske starte akkorden fra oven.) De græske strenge instrumenter lignede meget dagens harpe i opbygning med åbne strenge uden gripebrædt. Dette giver en helt anden toneforståelse.

Den vigtigeste græske skala var den Doriske skala. Den antikke doriske skala ligner faktiskt Dur skalaen, hvis man altså tager Dur-skalaen på hovedet.

Tonenavn	Antik Dorisk skala	Diatonisk efter Erastocenes
Nete
	Heltone	9/8
Paranete
	Heltone	9/8
Trité
	Halvtone	256/243
Paramese
	Heltone	9/8
Mese
	Heltone	9/8
Lichanos
	Heltnone	9/8
Parahypate
	Halvtone	256/243
Hypate

Dur skalaen på hovedet	Moderne Durskala
C	C
Heltone	Halvtone
D	H
Heltone	Heltone
E	A
Halvtone	Heltone
F	G
Heltone	Heltone
G	F
Heltone	Halvtone
A	E
Heltone	Heltone
H	D
Halvtone	Heltone
C	C

Det store perfekte system

Når grækerne i antikken skulle bevæge sig ud over oktaven, lagde man et tetrachord til for oven og for neden dog uden at tilføje en heltone imellem. Det vil sige at man fik ikke helt 2 oktaver ud af det. Længst i bunden plejede man dog at tilføje en extra tone: Proslambanomenos

Tonenavn
Nete Hyperbolaion					Hypo doriisk

Paranete hyperbolaion							Hypo lydisk

Trité hyperbolaion		Frygisk

Nete diezeugmenon	Dorisk

Paranete diezeugmenon						Hypo frygisk

Trité diezeugmenon			Lydisk

Paramese diezeugmenon				Mixo lydisk

Mese meson

Lichanos meson

Parahypate meson

Hypate meson

Lichanos hypaton

Parahypate hypaton

Hypate hypaton

Proslambanomenos

Køn og tonarter

Grækerne delte tonarterne i navne og køn. Der var tre køn: Enharmonisk, Chromatisk (farvet) og Diatoniskt.

Den harmoniske startede ofte med 1½ tone-spring (nogen gange en ren terts) efterfulgt af 2 kvart-toner. Den Diatoniske skala svarede mest til den vi bruger i dag. Lige bortset fra at man spillede den oppefra og ned.

top