Peder Andersen Qvistgaard

SLÆGTEN QVISTGAARD FRA VEIRUM hvortil næsten alle, der i fortid og nutid har båret eller bærer navnet Qvistgaard, hører, stammer fra gården Qvistgaard i Veirum sogn ved Struer, og stamfaderen er rytterbonde

PEDER ANDERSEN (QVISTGAARD)
(Hovedtavlen)

Om denne slægtens stamfader skriver daværende sognepræst i Veirum i kirkebogen for 1699 følgende:

»Den 20. Juni døde Velagte Mand Peder Qvistgaard, midlertid jeg var i Ribe, den 3 Dom. a Trin., d. 25. begrafet med Ligprædiken af mig, var syg udi 14 Dage, blev berettet blandt andre Guds Børn ud i Kirken Dom. Trin., fed 1648 den 15. Juli her i Veirum, døde den 20. Juni hujus anni, blev begrafet med Ligprædiken Dom. 3 a Trin., gammel 51 Aar ringere 4 Uger«.

Skønt det således vides, hvor og hvornår han er født, kan det ikke opgives, hvem hans forældre var, kun såmeget vides, at hans fader hed Anders, muligvis den Anders i Dalgaard, der nævnes 1673-74 i Lundenæs-Bøvling Amters Familie- og Folkeskats regnskaber, og som havde en søn og en datter. Er det tilfældet, er den Anna Andersdatter, der døde i Qvistgaard d. 27. august 1699, 64 år gammel, og som var født i Dalgaard, Veirum sogn, vel hans søster (Veirum kirkebog). At hans fader kan hedde Anders Dalgaard, mens sønnen hedder Peder Qvistgaard kan ikke undre, da bønderne den gang i reglen kaldtes med den gårds navn som efternavn, som de beboede. Når denne Peder Andersen med tilnavnet Qvistgaard efter den gård, han havde i fæste, regnes som slægtens stamfader, skønt der i amtsregnskaber for Veirum sogn for 1672 og 1678, ligesom også for Rom sogn og flere sogne, hvor der også findes gårde med navnet Q., nævnes både en Niels Q., Tommes Q., Knud Q., Christen og Jens Q., da er grunden den, at medens tilnavnet Q. for disse sidstes vedkommende som regel forsvandt efter en tids forløb, nar de kom til andre garde, har slægtens stamfader og da særlig hans sønner taget gårdens navn op som slægtsnavn og beholdt det gennem tiderne, selv efter at de forlængst havde forladt stamgården og egnen der. Til denne Peder Andersen Q. kan også hele den nulevende slægt Q. på få undtagelser nær føre deres stamtræ tilbage.
Første gang stamfaderen nævnes er i " Kommissionen af 10. August 1683 ang. Restancer af Landgilde og Skatter ved Kongens eget Gods«. Her står ved beskrivelsen af gården Sønder Q., at den "resterer alle Skatter og Landgilde fra Nov. 1675« og derefter at Peder Andersen »har fæstet Gaarden med 3 Aars Frihed fra 1. Maj 1682«. Det fremgår heraf, at han først fra 1. maj 1682 har drevet gården Q., med 3 års frihed (for skatter og landgilde) på grund af, at gården var »øde« (ubeboet), som der står i beskrivelsen af de fleste bøndergårde, på grund af krigene o. lign. Gården Sønder Q. nævnes også i de ældste matrikler (Ekstrakt Beregn. 1680) blandt »tildømt og forladt Gods«, der som sådan tilfaldt kronen. Da gården som øde ikke havde nogen beboelse, boede Peder Andersen på Nør-Q. (»Landsdommer Bartholins Stavn«), som han omtrent samtidig må have fæstet af denne. 1686 nævnes han således på begge gårde. Nør-Q. var »proprietariegods« og tilhørte ved den tid landsdommer Bartholin. Peder Andersen har således haft begge halvgårdene Sønder- og Nør-Q. i fæste, den første af kronen og den sidste af private ejere, og der siges om ham, at han »hafuer (ejer) sin Gaards Besætning og er ved god Middel« (1687).
Som ryttergods blev Sønder Q. dog først udlagt 1687 af amtet, med forpligtelse til i stedet for alle skatter og landgilde m. m. enten selv, at ride Ryttere eller at underholde en rytter til krigstjeneste med hest og udrustning (1. jydske rytterreg. under oberst Swanewede ) .
Efter børnenes alder at regne er han sikkert blevet gift c. 1675 med Maren Nielsdatter, muligvis en datter af Niels Q., og havde med hende 6 sønner; om der også har været døtre kan desværre ikke opgives, da Veirum kirkebog jo først begynder 1690, så årstallene for giftermål og børnenes fødsel m. m. ikke kan opgives med fuld nøjagtighed.
Som rytterbønderne i reglen mellem de andre bønder indtog en noget fremskudt stilling, ja ligesom udgjorde en stand for sig, således hørte Peder Andersen Q. til sognets betroede mænd, han var t. eks. i 1694 med at taksere og syne tinghuset, og i 1696 var han kirkeværge. Når undtages et par retssager, ved hvilke han optrådte som vidne, samt at han nævnes flere gange i Veirum kirkebog som fadder, omtales han ikke, og han døde i 1699 kun 51 år gammel. Hans enke, der havde S.-Qvistgaard nogle år efter hans død, til c. 1705, overlevede ham en del år, idet hun 1709 nævnes som fadder ved sønnesønnens dåb, og hun boede da på Nør-Q., som mulig sønnen Iver da havde i fæste, men da rubrikken »Døde« ligesom også »Døbte« mangler i Veirum kirkebog for 1712-26, kan hendes dødsår ikke opgives. Desværre mangler også alle arkivalier for det kgl. rytterstrøgods, hvortil gården Sønder Q. hørte, således både skifte- og fæsteprotokol m. m., da der ellers deraf sikkert ville kunne fås mange værdifulde oplysninger om hans børn, økonomiske stilling osv. ved hans død i 1699.
Om »Stamgaarden Qvistgaard« vides, at den i det 15. og 16. årh. var en herregård, der i 1456 ejedes af en Simon Spend og endnu i 1557 af en anden af samme navn. Senere var Qvistgaard delt i 2 bøndergårde, Sønder- og Nør-Q., der gennem tiderne ejedes af forskellige, f. eks. fru Ingeborg Parsberg, men medens Sønder Q. omkring 1660 som »tildømt og forladt Gods« var tilfaldet kronen, var Nør-Q. stadig »Proprietariegods«, der ejedes omkring 1680 af Anders Rhode til Risager og efter ham af landsdommer, etatsråd Christoffer Bartholin til Kaas.
Af ham må Peder Andersen Q. have fæstet Nør-Q., som han boede på, da Sønder-Q. var øde og vel næppe havde nogen beboelse, hvorfor Peder Andersen ved kronens hjælp efterhånden byggede den op, således indtil 1687 16 fag hus. Efter ham fik sønnen Anders Pedersen Q. begge gårdene i fæste - 1717 købte han Sønder-Q. for 862 rdl. af kronen -, hvor længe han havde Nør-Q. i fæste vides dog ikke, og efter ham fik broderen Iver Pedersen Q. Nør-Q. i fæste måske allerede 1710*). 1. maj 1727 afstod denne fæstet til broderen, Niels Pedersen Q., der ved dom af 22. oktober 1734 blev udsat af den. Derefter gik fæstet over til broderen Christen Pedersen Q., der senere overdrog det til svigersønnen Laurids Christensen, der i Veirum kirkebog i reglen kaldes Laurids Nør-Q. eller slet og ret Laurids Q.
Senere blev den købt af Mads Andersen Q., der forenede den med Sønder-Q. til den nuværende gård Q. Efter hans søster Kirsten Andersdatter Q.s død 1807 solgtes den til Anders Mortensen Q. for 11.600 rdl. Denne forblev så i slægtens eje til 1862, da den af den sidste ejer, Mads Q. fra Nørgaard, der havde købt den 1839 for 11.000 rdl. af Morten Q., Hegnet, solgtes for 39.000 rdl. til hr. Steenstrup. Dens nuværende ejer er hr. Peder Jensen, en gårdmand der fra egnen, der købte den 1917 for c. 300.000 kr., en købesum, der, skønt gården kun er på c. 16 tdr. hartkorn, skyldes jordens fortrinlige, for Vestjyllands vedkommende, enestående bonitet og dens efter ildebrande nyopbyggede, ypperlige bygninger.

Kilder:
1) Hjerm-Ginding herreders tingbog 1690—96. (1692 5.1., 26.2., 11.3. 1694 20.4., 8.6., 10.8. 1696 21.8.).
2) Lundenæs-Bøvlings amters kop- og kvægskat 1672, 1678, 1683, 1686, 1687.
3) Veirum kirkebog 1690 flg.
4) Markbogen 1682, s. 78. Modelbogen 1686, s. 68. Matriklen 1688. s. 232. Ekstrakt beregn. 1680, s. 101 (på matrikelarkivet).
5) Skive Folkeblad 24.12. 1918.
6) Besigtigelser over det kgl. gods i Ribe stift, som udlagdes til ryttergods 1687.
7) Det fra Lundenaes og Bøvling amter udlagte rytter-gods tilstand 1688.