Han var født den 28. okt.
1767 på Gjerdrup. Hans fader var Morten
Qvistgaard og moderen Martha, f.
Rehling. 1786 blev han dimittere privat som student med
udmærkelse. I maj 1789 underkastede han sig den
latinsk-juridiske eksamen med Haud. og drog i samme år til
Gøttingen, hvor han studerede videre fra slutningen af 1790 til
1792, da han kom tilbage. Han havde dog forinden været på en
rejse gennem Tyskland, Schweiz, Italien, Frankrig og England
sammen med assessor Møller. Forinden sin afrejse fra Gøttingen
udgav han: Index chronoligicus sistens foedera pacis defensionis,
navigationis, commerciorum, subsidiorum et alia a regibus Dania
et Norvegiæ ac comitibus Holsatia inila cum gentibus intra et
extra Evropam nec non capitulationes, literas et mercaturæ
privilegiæ ab anno 1200 usqve ad 1789. Gøttingæ 1792. Herom
skrives i Baden: Univers. Journal I, 170 bl. a. følgende:
»Dette Skrift roses i göttingsche Anzeigen for 1792 Nr. 161 som
et Værk, hvorved Forf. vist vil fortjene Tak af alle Venner af
den danske og norske Historie og ønskes, at ethvert evropæiske
Rige havde et lige Værk«.1793 blev han cancellisecretær efter følgende ansøgning til kongen: »At gøre mig duelig til mit Fædrelands Tjeneste har bestandig været min Bestræbelse; jeg foretog mig desårsag efter at have taget latinsk juridisk Eksamen her ved Akademiet, en Udenlandsrejse i 3½ År på min egen Bekostning og opholdt mig 2 År ved Universitetet i Gøttingen; på Grund heraf, allernådigste Konge, er min allerunderdanigste Bøn, at Deres Majestæt ville bevise mig den kongelige Nåde at give mig Titel som Caneellisekretær« 1802 legationsråd med justitsråds rang efter ansøgning til kongen: »Fra min Ungdorn af har Studeringerne været Formalet for mine Bestræbelser. I en mere moden Alder blev de diplomatiske Videnskaber min gladeste Beskæftigelse. For så meget det stod i min Magt at gøre mig duelig til at betræde denne Bane som og for at øve mig i de nyere Sprog, rejste jeg på egen Bekostning udenlands i 2 År og opholdt mig desuden 2 År ved Universitetet i Gøttingen. Ved min Tilbagekomst indtraf adskillige Omstændigheder, som hindrede mig fra imod min Vilje at se mit Ønske opfyldt. Jeg arbejdede siden 2½ år uden Gage i det danske Cancelli. En Del af min Formue og mine bedste År svandt, uden at jeg kunde håbe nogen Forfremmelse. Jeg vover nu i en Alder af 35 År i allerdybeste Underdanighed at bede Deres kongelige Majestæt bevise mig den Nåde at udnævne mig til Legationsråd med virkelig Justitsråd Rang«. Den 7. aug. 1810 blev han virkelig etatsråd. 4. sept. 1816 anden viceborgmester i København og den 31. marts 1819 anden borgmester og blev den 26. juli 1820 entlediget i nåde efter ansøgning. Han var medlem af det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. Fra 1796-1801 var han ejer af hovedgården Aagaard l Holbæk amt, som han i følge skøde af 18. dec. 1796 købte for 112.500 rdl. Ifølge købekontrakt af 22. dec. 1801 solgte han den for 165.000 rdl. til grev Joachim Moltke. 1802 købte han Wesselsminde i Nærum, Søllerød sogn, af Colbjørnsen. 1808 solgte han den igen. 1811 købte han ejendommen hj. af Bredgade og Frederiksgade (en del af det forrige Bernstoffske palæ), for 50.000 rdl. I forening med landvæsenskommissær Peder Bech, stabskaptajn ved det borgerlige infanteri, urtekræmmer Just Michael Aagaard, direktør og kgl. universitetsbogtrykker Johan Fred. Schultz og grosserer Hans Wassard købte han i følge købekontrakt af 20. juli 1804 hovedgården Iselingen for 310.000 rdl. af amtsforvalter i Vordingborg og Møens amter Hans Henrich Peter Reyersen til Marienborg og Snertinge. Han døde den 8. okt. 1829 på Guldagergaard ved Skelskør. Han blev 19. september 1796 gift med Ellen Maria Dinesen, født 19. september 1777, datter af justitsråd Anders Dinesen, byfoged og rådmand i Roskilde, birkedommer til Bistrup birk, herre til Trudsholm senere Gyldenholm, død 17. okt. 1827 på Guldagergaard (se Richter: Juridisk Stat).