Det er åbenbart, at det, som begejstrer Blicher,
er netop Modsætningen mellem den almindelige Fejghed under
Slaget og denne ene Mands Tapperhed. Og nar man vil have en
Afstandsmåler mellem, hvad Digtere den Gang kunde begejstres af,
og hvad Hverdagsmennesker kunde tænke og mene om Villigheden til
at ofre Livet for Fædrelandet, så behøver man kun at
sammenstille Blichers Digt med følgende Udtalelse i et Brev fra
Fru Juliane Fiedler til hendes Moder (skrevet kort efter
Begivenheden): »Den stakkels Fru Qvistgaard, det er tungt, at
hendes Mand skulde falde og det i sådant et lumpent Slag, det
hele var ikke en halv Skilling værdt, nar alle de andre havde
smurt Hælene*), kunde han gerne have gjort det samme"
Skulde nok være Haserne. - Udhævelsen er gjort
af mig.
Det træffer sig så, at der er bevaret en Del
Breve fra Qvistgaard, der er skrevne til hans Hustru, fra han
indtraf på Krigsskuepladsen til Dagen før Slaget, d. v. s. fra
den 16de til den 28de August. Og ihvorvel her jo ikke er Tale om
nogen fremragende Mand, men kun om en Mand, der blev sin Gud, sit
Land og sig selv tro til det sidste, medens de andre omkring ham
svigtede, så vil vi dog ikke mindst i vore Tider være skikkede
til at vurdere en Heltedåd i Forhold ikke blot til dens Storhed,
men først og fremmest i Forhold til Troskaben i den. Og Brevene
viser til fulde, at Qvistgaard ikke kom af Dage i Køgeslaget,
fordi han grebes af Øjeblikkets Kampiver, af en Slags
Bersærkergang, der med mindste Skin af Ret kunde forklares som
en Dumhed og Ubetænksomhed, end sige en Synd mod hans
»stakkels« Kone, men at han faldt som en Mand, der kun med sit
Liv stod inde for sit Ord. Og at have haft en sådan Mand er dog
vist ikke noget, man skal ynke en Hustru for. I hvert Fald må
ethvert Land glæde sig over sådanne Sønner. Og det er jo
muligt, at Blicher har Ret: netop jo »lumpnere« Slaget var,
desmere må Qvistgaards Navn prises.
Den 16de August stillede han efter Indkaldelse i Ringsted, og om
de følgende Dage må de efterstående Uddrag af hans Breve til
Hustruen fortælle.
Jeg griber et Øjebliks Rolighed fra det
satiguante og meget uroelige Felt-Liv for at nyde den Glæde
at tilskrive dig et Par Linier, hvortil maaske ikke saasnart
igien gives Leilighed. - I Mandags Middag Kl. 3, efterat have
tilbragt en Tiid fra Kl. 3½ Morgen med at samle og ordne
Mandskabet, brækkede vi op fra Ringsted og marcherede til
Roeskilde, hvor vi ankom Kl. 1½ Nat; Tirsdag Morgen Kl. 3l/2
rykkede vi ud paa Samlingspladsen for end videre at ordne
Bataillonerne og forfatte Lister, samt uddeele Geværer og
Amunitioner; - vi rykkede ind igen i Byen Kl. 12 og gik til
Parolen, som neppe var til Ende, før Allarm Trommen rørtes
i Byen, og vi over Hals og Hoved maatte jages ud igien paa
Samlings Pladsen; - vi erfarede siden, at det var blind
Allarm, grundet paa en fejlagtig Efterretning. - Imidlertid
forblev vi paa Pladsen til Kl. 7 Aften, da 5te Bataillon blev
omqvarteret her til Kornerup, - Major Post og Capt. Reisiger
blev uheldigviis syge den 2den Dag, saa jeg, skiøndt
ugierne, maatte overtage Commandoen over Batt. og føre den i
Qvarteret. -Det Arbeide, vi siden vores Ankomst har havt
næsten Dag og Nat, kan kuns den forestille sig, som har
været Vidne dertil. Imidlertid befinder jeg mig den uvante
stærke Fatigue uagtet vel til Dato. - Du maa for mig aldrig
være bekymret eller uroelig; jeg vil gøre min pligt til det
yderste, som en ærlig dansk Mand, og har iøvrigt den
fasteste Tillid til Forsynet og er uden Frygt.
Fienden er imellem Kiøbh. og Roeskilde Kroe;
Friederichsværk skal være taget... Naar vi brække op her
fra, og vores videre Bestemmelse, er mig ubekiendt endnu. -
Naar vi nu først kommer ret i Orden og bliver lidt øvede,
haaber jeg dog, vi skulle kunne virke noget. Jeg maatte have
mere Tid, end jeg har, for at indlade mig i Detaille. - Fra
Kiøbh. skal være skeedt et Udfald, hvorved man har havt Tab
paa begge Sider, uden at noget afgørende er skeedt.
Dig og vores Smaadrenge, samt alle vores Venner er mig under
mit travleste Arbeide stedse i Tankerne, og jeg seer efter
Overstaaet Møje den usigelige Glæde med Længsel igien at
omfavne dem alle. Paa min Høst hjemme m. m. har jeg aldeles
ikke kunnet tænke, det overlader jeg til Forvalterens bedste
Omsorg - dig og vores Børn anbefaler jeg Guds Forsorg og
beder dig kuns for al Ting ikke at inquiettere dig paa mine
Vegne.
Idag er jeg bleven afløst i Batt. Commandoen af Major Lind,
i Følge min udtrykkelige Anmodning til Generalen, som noget
letter mit Arbeid og Ansvar.
Lev vel. . .
Din evig hengivne Peter )
Samme Dag, Englænderne gik i
Land ved Vedbæk: - det var en Søndag
>III
Beste Jette!
Mit Brev med Berg*), som jeg skrev igaar, haaber jeg du har
faaet. - I Nat blev vi foruroliget noget i vores Qvarterer,
da Fiendens Patrouiller ere komne lige til Roeskilde By; vi
har staaet under Gevæhr siden Dagbrækningen og ventede
hvert Øjeblik en Affaire; imidlertid er dog intet hidtil
passeret hos os. - Den engelske Patrouille ved Roeskilde
havde en Affaire med vores der værende Ryttere, af hvilke et
Par bleve paa hver Side. - Endnu i Nat bliver vi her, om
engelsk Mændene tillade os det. - Vores Styrke er endnu
utilstrækkelig til at byde ham Spidsen og gaae ham imøde.
Kiøbh. siges at være i Forlegenhed for Vand, og Levnets
Midlerne stiger. -Her i Egnen, hvor Indqvarteringen er
overordentlig, er man og ganske udædt, saa Folket næsten
aldeles intet er istand til at faa hverken at spise eller
drikke, som svækker dem meget. - Egnens Beboere medtaget
meget ved Reqvisitioner af alle Ting.
Evig din Peter
IV.
Beste Jette!
- - - At faa noget Proviant hidsendt
kunde vel være en ønskelig Sag, men neppe mulig, da vores
Ophold er ganske ubestemt. Her er stor Mangel paa alt, da i
denne lille By nu paa 3die Dag foruden General Staben er
inqvarteret 3 Batt. eller omtrent 1400 Mand.
Endnu er intet hos os forefaldet, uden hvad jeg sidst meldte
om en Forpostfægtning ved Roeskilde. Men igaar Nat var alt i
Beredskab til et ventet Angreb, da vi fra Kl. 2 stod under
Gevæhr. Da vi saaledes havde staaet indtil Kl. 3 Eftermidd.
og lidt Sult og Tørst, trak vi ind igien. - Sidste Nat
tilbragte vi saa godt som paa det bare Gulv, og siden jeg
forlod Gjerdrup har jeg ikke været af mine Klæder.
Gud veed hvad Enden bliver paa denne gaadefulde Krig, hvis
besynderlige Fremgangs Maade paa begge Sider er ufattelig. -
Vi staar stille, formodentlig fordi - dog jeg tør ikke
indlade mig i Raisonnements. Her vrimler af Mennesker; men
hvoraf det nok vilde være bedre for Landet, om en stor Deel
af dem kunde tillades at blive hiemme for deres Høst. - I
Morges Kl. 6 har der været 30 engl. Husarer i Roeskilde; de
fandt der paa Stedet ingen Modstand -- rekvirerede Armatur
for sig, - fik samme af den vise Borgmester af Riflerne, som
bruges til Fugleskydning, med hvilke de da siden kan skyde
os, og reed derefter bort - og jeg ærgrer mig ved at tænke
derpaa... For Resten var de høflige og betalte alt øvrigt,
som de fik. - Jeg beklager det Arme Danmark, især Sielland,
som midt i sin altfor store Tryghed omsider er bleven et
Offer. Tingene kan næppe længe blive i den Spænding, de nu
er (i). - Det er ynkeligt at tænke paa Høsten. Jeg tvivler
ingenlunde paa, at de faae, vi har hiemme, anvender Tiden til
det Alleryderste; - kiendte de vores Strabadser og slette
Levemaade tillige, vilde det udentvivl opmuntre dem til at
anvende alle Kræfter til at oprette hiemme, hvad ved vores,
Fraværelse forsømmes. - Jeg er vis paa, at alle fra
Forvalter til Faaredreng, og fra Jomfr. Kirkerup( ?) og
Styren( ?) og indtil Hønse Pigen findes paa Arbejd i Mark og
Lade, naar det paa nogen Maade er giørligt. Nødvendigheden
fordrer Anstrengelse hos enhver. . .
Elsk og erindre dig din evig hengivne
Peter
Kornerup d. 23de Aug.
1807.
V.
Kjæreste Jette! .
- - - Dette sendes dig med Møllersvenden fra Canehøy; thi
da jeg fandt det højst utilbørlig at tage Møllersvende
bort, hvorved en Egn kan udsættes for Brødmangel, giorde
jeg strax Forestilling i Hovedqvarteret til Generalen, at han
maatte permitteres hiem, hvilket blev tilstaaet . . . Uldall
har bedt mig at anmode dig at ville tage over til Simon
Skytte og lade dig paavise Stederne, hvor Sagerne fra ham og
os var deponerede, for om Vedkommende skulde døe, man da
ikke skulde være uvidende derom. - Uldall er Adjudant. Endnu
staaer vi paa samme Sted. Man har i Dag talt om vi skulle
settes i Bevægelse; hvad skeer veed jeg ey. Naar vi ikke er
paa Marken, har vi uophørligt Skriveri hjemme. I Dag blev
hertil indbragt en meget smuk engelsk Hest, hvis Rytter
Skytten paa Lindholm i Morges skiød ihiel. -For Resten intet
af Vigtighed forefaldet siden. - Her opbringes daglig
Arrestanter, der mistænkes som Spioner. . . Hils alle og
elsk altidmed Ømhed din
Peter
Katonnementsqv.:Kornerup
d. 24de Aug. 1807.
VI
. Beste Jette! . Kiøge
d. 27de Aug. 1807.
I Aftes kom vi hertil; ... de engelske
ere os paa 1/2 Miil nær. Vi ere reede til alt. -
Omstændighederne forbyder at melde meere. -Mandskabet er
besjælet af Mod og Patriotisme.
Hermed sender jeg dig den engelske Proelamation, som vi her
har faaet. - Kort før vi kom hertil, havde Engl. været her
og desarmeret Borgerne. - Adieu, hils alle vores Børn... fra
din i Liv og Død
troe Peter.
VII. .
Kjæreste elskede Jette!
Da vi forgangen Nat ventede og var beredt paa et Angreb af
Fienden, tilskrev jeg dig midt under Tummelen indlagte Seddel
med Blyant, kort før vi rykkede ud; hvad jeg tænkte den
Tid, vil jeg stedse tænke, naar jeg gaar Døden imøde.
Siden har jeg havt Leilighed til at skrive indlagte Brev til
Justice Raad Neergaard, som du ville først aabne og læse og
kuns giøre Brug deraf i Fald du er deri enig med mig. - Thi
du maae mærke, jeg vil ingenlunde foreskrive dig noget, som
du ufravigelig skal følge; - men hvad jeg har skrevet er kun
din ømmeste kiærligste Vens Raad, der selv i Dødens
Øjeblik vilde giøre alt hvad han formanede til at fremme
min elskede Jettes og Børns Fremtids Held.. .
Nu atter Farvel. - Jeg omfavner dig og vores kiære Børn med
inderlig Ømhed og er i Liv og Død
Kiøge den 27de Aug 1807.
. Din troe Peter
Den indlagte Seddel Iyder saaledes:
(Blyantskriften er senere optrukken med Blæk.)
Beste, inderlig elskede Jette!
Vi vente om faae Timer et Slag. Skulde det blive min Skæbne
at falde, da vær overbeviist (om), at min sidste Tanke er
dig og vore Børn helliget. - Jeg døer da for mit Fædreland
og beklager kun min Død, fordi den for en Tiid adskiller mig
fra mine dyrebareste Venner. - Jeg anbefaler Eder Guds
naadige Beskyttelse og Varetægt, og hernæst standhaftig
Taalmodighed og Hengivenhed i Guds Villie. Han forlader
ingen. - Til din Raadførsel anbefaler jeg dig for det
første Justice Raad Neergaard 1).
Larsen har jeg leveret 140 Rd., som han vil bringe dig, og
hvoraf du ville skænke ham de 40 Rd. - Det (af) Simon
nedsatte Gods baade for U. og os, ville du lade dig Stederne
paavise (for).
Hils alle, alle vore Venner og vort heele Hus, og nu Far vel
-Far evig vel.
Uden dato,men maa være
skrevet Natten mellem d. 25 og 26.August. Din i Liv og Død altid troe
Peter .
1) Peter Johansen de N. - senere Ststsraad -
stor Godsejer {Ringstedkloster, Gyldenholm, Førslev,
Rostrup. Gjerdrup, Lyngbygaard o. s.v.). Enkefru Qvistgaard
blev hans 2den Hustru i Året 1814. .
VIII.
Kjæreste Jette!
- - Vores Udsigter ere desværre ikke blide; - jeg beklager
mit Arme Fædreland, hvis Regiering har været for tryg, da
de burde vaaget. - Gud veed vores Skiæbne. - Fra Khvn.
høres intet paalideligt; men i gaar kunde vi see Ildebrand.
som dog ventelig kuns var i Forstæderne. Jeg tilskrev dig i
gaar med Møller (Navnet ulæseligt) fra Smidstrup. -
Skoleholder Konen fra Smidstrup kan, naar hun henvender sig
til Prousten'), vente nogen Understøttelse af Fattig-Kassen.
Husmand Hans Jensen fattes intet.. .
Her i Kiøge har jeg got Qvarter og har dog i de sidste 2
Nætter havt nogen Roe.
Dit Brev med Posten har jeg ikke faaet. Lev vel. - Hils
hiertelig Morten, Christen og Julius 2),
samt din gode Moder, Broder og øvrige paa Gaarden og i Egnen
fra
Kiøge d. 28de Aug. 1807.
din troe Peter.
Dette er det sidste Brev. Dagen efter stod
Slaget. Qvistgaard faldt, da han modig gik frem og tænkte at
få Folkene med sig, men de løb og lod ham ene3). Det er
sandt, at det er sørgeligt at sende sådanne Flokke i Strid,
der trods deres »Mod og Patriotisme« savnede enhver
Betingelse for at bruges i den. Men det sørgelige er dog vel
ikke, at der var En iblandt dem, som - ikke løb, men stod og
faldt.
Den Natten mellem den 25de og 26de August skrevne Seddel er
da vel ikke efter Tiden det sidste. Men den er det efter
Indholdet. Den giver os hans Tanker, kort før han følte sig
Døden vis, og således siger han, »vil jeg stedse tænke,
når jeg går Døden i Møde«. Disse Blyantslinier gør ham
værdig til Blichers Digt.
I Året 1840, da Digterens Nød var stor, og også andre
tænkte på at lindre den, glemte ikke Qvistgaards 3 Sønner,
hvad de skyldte ham for deres Faders Minde. - De sendte ham
en Opsats af Sølv -ikke en »Pokal«, som Dansk biografisk
Leksikon siger, men et »Blomsterbæger«, som Blicher selv
kalder den, ved denne Lejlighed fyldt af indsamlet Sølv og
Guld i Penge. Af denne Opsats blev der taget to Eksemplarer.
Den ene fik Blicher, og den er vandret ud på tilfældige
Veje siden. Den er vel hen ad l/2 Alen høj; fra dens
tredelte Fod springer tre vingede Pegasus'er op, som bærer
Skålen. - I Digtet "til mine Velgøreren sender Blicher
sin særlige Tak for denne Gave, som var ham det kæreste af,
hvad han fik:
»Ja - hidtil jeg sang under Sorrig og
Nød;
Jeg sang, men jeg sad jo paa Vand og Brød.
Da kom der fra Heltesønnerne tre
den dejligste Gave, som Nogen vil se:
Et Blomsterbæger fra Gefions Land –
et Trøstensbæger det var mig forsand !
Et glædeligt Varsel for Hjælp saa nær –
Det Glædesbæger er mig tredobbelt kær.«
Og denne Takkegave kunde Blicher med god
Digtersamvittighed tage imod. Thi ligesom de tre Digterhelte
springer op fra Opsatsens Fod og støtter tjenende dens
Skål, således har hans Digterbegejstring her sit Fæste i
Livets egen Grund og tjener kun til at bære en Tak frem, der
er ægte og kan siges uden Pral.
Laurids Nyegård, Gimlinge Præstegård.
I skoven ved Gjerdrup rejstes ham en
mindestøtte af marmor, som pli den ene side bærer
indskriften:
Peter Christopher Qvistgaard født
16. April 1775, død 29. August 1807.
Og på den anden nogle mindre vellykkede
strofer.
1) Seyer Mahling Beyer,
Sognepræst i Egeslevmagle.
2) Deres Sønner.
3) En velanset Mand her paa Egnen har fortalt mig følgende:
Under Kampen sagde Sergeanten til ham: :*Vi har ikke mere
Ammunition«. Quistgaard svarede: »Vel ! saa gaar vi paa med
det, vi har!"
Anm.: Billedet i 1. udg. af ham og hans hustru ejes af
hofjægermester Rehling-Quistgaard, Troldbjeerg, og fru Jelmy
de Neergaard, Geelshus, Holte.
Kilder:
l ) Sjællandsfars landstings skødebog
1794-1801. Fol. 658 og dito pantebrev 1797-1800. Fol. 41.
286.
2) Lengniek: Familien Stampe 2. udg., s. 10.
3) Helligånds kirkeb. (Dab: 1800. 02. 04. 06.
4) Årbog for Sorø amt IV 118. 122.
5) Jeppe Aakjær: st. St. Blicher: En livstragedie.
6) Vort forsvar 6. Maj 1906 (i pakken i rigsarkivet). Heri
findes en meget udførlig optegnelse om ham og hans sidste
dage, tilligemed hans sidste brev til sin hustru.
7) Folketællingen 1801.
Han
er født på Gjerdrup den 16. april 1775 som yngste søn af
justitsråd Morten Qvistgaard og
hustru Martha Rehling. Efter faderens
ønske og i følge en mellem brødrene indgået arveforening af
15. jan. 1799 overtog han kun 24 år gl. Gjerdrup og Lyngbygaard
samt Gimlinge kirkegods fra 1. maj 1799 for 127.000 rdl.,
derunder indbefattet værdien af de ved hovedgården værende
besætninger, inventarier o. 1., dog således, at der heri afgik
den arv, der efter skiftet måtte tilkomme ham. Skønt kun 24 år
var han fuldmyndig efter meddelt venia ætatis af 14. sept. 1798.
Samme år fik han titel af commerceråd. Efter i 1802 at have
gennemgået en eksercerskole blev han i 1803 ansat ved 5.
sjællandske landeværnsbataillon som kaptajn. Den 29. aug. 1807
faldt han ved Køge*) mod englænderne, idet han kastede sig ind
blandt fjendens rækker for derved at bevæge sine soldater til
at gå frem. Hans lig førtes til hjemmet og bisattes i Boeslunde
kapel. Han var den 21. juni 1799 blevet gift med Anna Henriette Elisabeth Schow, datter af
conferentråd Christen Schow, og efterlod sig 3 små sønner.
Enken giftede sig 14. april 1813 med etatsråd Peter Johansen de
Neergaard, Gunderslevholm, en søn af Anna
Joachimine Qvistgaard og Johan Thomas Neergaard.