Kirketonarterne har navne efter græske folkeslag. Navnene på skalaerne fandtes i antikken, men det er nogle andre skalaer der bruges i dag.
| Navn | Startrin i Durskalaen | Startone på de hvide tangeter på et klaver |
Kommentar |
| Dur |
1
|
C - c
|
Som kirketoneart hedder Dur skalaen: Ionisk |
| Dorisk |
2
|
D - d
|
Mol-agtig, 6. trin forhøjet, bruges meget i Jazz musik |
| Frygisk |
3
|
E - e
|
Mol-agtig sænket 2. trin |
| Lydisk |
4
|
F - f
|
Dur-agtig forhøjet 4. trin |
|
Mixolydisk |
5
|
G - g
|
Dur-agtig, mangler ledetonen, bruges meget i Jazz musik |
| Mol |
6
|
A - a
|
Som kirketonart kaldet Æolisk |
| Lokrisk |
7
|
H - h
|
Dette er en kunstig toneart, opfundet i vores århundrede |
Hvis du vil høre de forskellige kirketonearter og se hvordan man spiller dem på violin, så gå til violin finger tabellen og vælg avanceret og vælg derefter Dorisk, Frygisk, Lydisk eller Mixolydisk i Dur/mol menuen.
Samme tabel men ordnet efter kvint cirkelen
| Navn | Startrin i Durskalaen | Startone på de hvide tangeter på et klaver |
Kommentar |
| Lydisk | 4 |
F - f |
Dur-agtig forhøjet 4. trin |
| Dur | 1 |
C - c |
Som kirketoneart hedder Dur skalaen: Ionisk |
Mixolydisk |
5 |
G - g |
Dur-agtig, mangler ledetonen, bruges meget i Jazz musik |
| Dorisk | 2. |
D - d |
Mol-agtig, 6. trin forhøjet, bruges meget i Jazz musik |
| Mol | 6 |
A - a |
Som kirketonart kaldet Æolisk |
| Frygisk | 3 |
E - e |
Mol-agtig sænket 2. trin |
| Lokrisk | 7 |
H - h |
Dette er en kunstig toneart, opfundet i vores århundrede |
Skalernes navne stammer fra Antikken (Ptolomaios beskrivelser), men der er sket en forbytning af navne i middelalderen,
som blandt andet skyldes at den antikke græske måde at opfatte skalaer som 2 tetrachorder, (2 gange fire toner) startede for oven, ligsom når man spiller på harpe, mens de latinske skalaer (= [tone-] trapper) starter for neden.
| Skala på de hvide tangenter |
Kirketoneart
navne
|
Antikke Græske navne |
Indiske skala navne |
C-C |
Jonisk (Dur) |
Lydisk |
Bilaval |
D-D |
Dorisk |
Frygisk |
Kafi |
E-E |
Frygisk |
Dorisk |
Bhairavi |
F-F |
Lydisk |
Hypolydisk |
Kalyan |
G-G |
Mixolydisk |
Hypofrygisk |
Khamaj |
A-A |
Æolisk (Mol) |
Hypodorisk |
Asavari |
B-B (H-h) |
Locrisk |
Mixolydisk |
- |
Kvintcirkel sorteret: |
|||
F-F |
Lydisk |
Hypolydisk |
Kalyan |
C-C |
Jonisk (Dur) |
Lydisk |
Bilaval |
G-G |
Mixolydisk |
Hypophrygisk |
Khamaj |
D-D |
Dorisk |
Frygisk |
Kafi |
A-A |
Æolisk (mol) |
Hypodorisk |
Asavari |
E-E |
Frygisk |
Dorisk |
Bhairavi |
B-B (H-h) |
Locrian |
Mixolydisk |
- |
Det er vel også interessant at notere at den gang tonerne fik navne (A B C) var udgangspunktet mol.
Grunden til at man i tyskland og skandinavien bruger h i stedet for b kan læses på musikipedia .
Det er i dag kotume at for at undgå forvirring at man bruger det engelske Bb for b-akkorden, mens man stadig bruger H for den akkord som englenderne kalder B.
top