Christen Nielsen Qvistgaard

Han er født c. 1716, som søn af Niels Pedersen Q. og hustru Kirsten Madsdatter, og er broder til forannævnte brændevinsbrænder Q. i Kbhvn. Om han er født i Veirum sogn eller i Torsted sogn, hvor faderen omtrent på det tidspunkt var forp. på herregården Nørholm, kan ikke afgøres, da kirkebøgerne for disse sogne er meget mangelfulde.

Første gang han omtales er 1745, idet der i Vor Frelsers kirkebog i Kbhvn. står: 1745-28.-10. blev ungkarl, smedesvend Christen Nielsen Q. viet til Inger Kirstine Pedersdatter. Han havde altså lært smedeprofessionen og var ligesom sin broder kommet til Kbhvn. Her blev han dog ikke længe, thi d. 20. april 1748 løste han borgerskab i Nykøbing, Mors, som smed og handelsmand. Smedeprofessionen har han dog vist snart hørt op med. derimod blev han efterhånden en anset og meget velhavende købmand og borger, der sammen med sin søn, der ligesom han blev købmand, og svigersønnen, Thomas Jepsen, anlagde havnen, som kostede over 4000 rdl., iflg. kgl. tilladelse af 29.-3.-1788.

 

Kilder:
1) Villads Christensen: Nykøbing (Mors).
2) Frelsers kirkeb. (viede) 1746.
3) Jydske åbne breve 24.5. 1765 nr. 14S.
4) Jydske saml. 3. r., 5. b., 8. 131— 32.
5) Viborg samler 1791 nr. 19.
6) Nykøbing borgerskabs prot.
7) Nykøbing kirkeb.
8) Folketælling 1787.
9) Supplikprot. 13.5. 1766.
10) Schade: Beskrivelse af Mors.