Kvistgaard i Vejrum

Af A. Sidelmann.

I GAMLE Dage var. det ret almindeligt. at Folk tog Navn efter et Sogn, en By, en Gaard eller lign., som saa blev deres Slægtsnavn, for manges Vedkommende lige op til vore Dage. Man kan af disse Navne med Bestemthed vide, hvor disse Slægter stammer fra.

På denne Maade kan man følge den i vore Dage store og meget udbredte Slægt Qvistgaard, der har antaget Navnet efter Kvistgaard i Vejrum, som har været i denne Slægts Besiddelse i 184 Aar.

Denne Slægt var meget udbredt paa Holstebroegnen for Aar tilbage, og den var indgift i Slægten Olesen fra Gudumkloster, i de kendte Slægter Willemoes, Hillerup og andre. I en Række af Aar var Store Skikkild i Vejrum ogsaa i Slægtens Eje, men her vil vi væsentlig holde os til den Gren, som boede paa Kvistgaard, og ved at følge dens Historie faar vi ogsaa lidt af Gaarden Kvistgaards Historie, som her er bygget op paa det, der findes i »Trap« og i det fortrinlige Værk: »Stamtavle over Slægten Qvistgaard fra Vejrum« af Pastor emer. Erh. Qvistgaard, hvortil jeg vil henvise dem, som gerne vil vide mere om denne interessante Slægt.

Om Kvistgaard ved vi, at den har været en Herregaard, der i 1456 ejedes af Simon Spend, 1511 af Jens Spend, 1545 af Godsk Spend og 1557 og 1580 af Anders Spend og Søn af samme Navn, altsaa en adelig Slægtsgaard gennem mange Aar. Men det gik tilbage med mange af de adelige Slægter efter Enevældens Indførelse i 1660 og dermed for mange af deres Gaarde, saaledes ogsaa med Kvistgaard, der sank ned til at blive en Bondegaard, ja endog blev delt i to Bøndergaarde, Sønder og Nør-Qvistgaard, der var Fæstegods under Kvistrup i Vejrum .

Paa Grund af de mange Krige under Chr. IV og hans Søn Fr. III led Danmark og særlig Jylland umaadelig meget, saa mange af Gaardene laa øde og ubeboet hen som herreløst Gods, enten fordi Fæsteren var flygtet, eller han og hans Familie var gaaet til Grunde under de frygtelige Forhold, der herskede i det af Svenskerne hergede og besatte Land. Saadant herreløst Gods tilfaldt Kronen, og omkring 1660 kom Sønder Kvistgaard som »tildømt og forladt Gods« ind under Kronen, medens Nør-Kvistgaard blev ved at være Fæstegods under forskellige Ejere. Iblandt dem kan nævnes Anders Rhode til Risager i Vejle Amt og Landsdommer, Etatsraad Christoffer Bartholin til Kaas i Salling; først 1821 blev de to Gaarde igen slaaet sammen til en Gaard.

Slægten Qvistgaard stammer fra Vejrum, hvad vi faar at vide af følgende i Vejrum Kirkebog fra 1699:

"Den 20 Juni døde Velagte Mand Peder Andersen Qvistgaard, imidlertid jeg var i Ribe den 3 Dom. (Søndag) a Trin., d. 25 begrafet med Ligprædiken afmig, var syg udi 14 Dage, blev berettet blandt andre Guds Børn ud i Kirken Dom. Trin., fød 1648 den 15 Juli her i Veirum, døde den 20 Juni hujus anni (dette Aar), blev begrafet med Ligprædiken Dom. 3 a Trin., gammel 51 Aar ringere 4 Uger«.

Om hans Forældre vides intet, og om hans Kone vides kun, at hun hed Maren Nielsdatter, og at de havde 6 Sønner. heller ikke om ham selv faar vi noget at vide, førend han blev Fæster under Kronen.

Om Qvistgaard staar der ved en Beskrivelse af Gaarden 1683, at den »resterer alle Skatter og Landgilde fra Nov. 1675« og derefter, at Peder Andersen »har fæstet Gaarden med 3 Aars Frihed fra I Maj 1682«. Han faar altsaa 3 Aars Frihed for Skatter og Landgilde paa Grund af, at Gaarden var »øde«, men da den som saadan ikke havde nogen Beboelse, boede Peder Qvistgaard paa Nør-Qvistgaard, som han sikkert har fæstet samtidig, ialt Fald nævnes han 1686 som Fæster af begge Gaarde, den ene fæstet af Kronen, den anden af private Ejere .

I 1687 blev Sønder Qvistgaard udlagt af Amtet som Ryttergods med Forpligtelse for Fæsteren til i Stedet for alle Skatter og Landgilde m.m. enten selv »at ride Rytter« eller at underholde en Rytter til Krigstjeneste med Hest og Udrustning. Ialt blev der ca. 30,000 Tdr. Hartkorn af Kronens Gods udlagt til Bønder i Tidens Løb paa ovennævnte Betingelse. De fleste Ryttergodser bortsolgtes allerede i den 18. Aarhundrede.

Rytterbønderne indtog i Regelen en mere fremskudt Stilling mellem de andre Bønder, ja, udgjorde ligesom en Stand for sig. Saaledes hører Peder Andersen Qvistgaard til Sognets betroede Mænd; han var saaledes med til at taksere og syne Tinghuset og var desuden ogsaa nævnt som Kirkeværge, men ud over det omtales han ikke; han nævnes dog i 1687 som »hafuer (ejer) sin Gaards Besætning og er ved god Middel«. Ved Kronens Hjælp havde han efterhånden faaet bygget Sønder Kvistgaard op. saaledes indtil 1687 16 Fag Hus, saa den nu var beboelig.

Peder Qvistgaards Enke havde begge Gaarde i Fæste til 1705; thi da blev Sønnen Anders Pedersen Qvistgaard gift og overtog maaske begge Gaarde i Fæste, medens hans Moder tog Ophold paa Nør-Qvistgaard, som hendes anden Søn fik i Fæste, maaske straks, maaske ikke før 1709, det kan ikke bestemt ses naar, ialt Fald ved vi, at hendes Søn Iver har haft den i Fæste en Del Aar.

Anders Pedersen Qvistgaard købte Sønder Kvistgaard af Kongen, hvorom det hedder:

»Den 15 Nov. 1717 fik forrige Rytterbonde Anders Pedersen Qvistgaard a Holstebro Skøde fra Kong Fr. IV paa 8 Tdr. 6 Skp. Hartk. Bøndergods, nemlig Sønder Qvistgaard, som forhen havde været beboet af Peder Andersen af Hartk. 7 Tdr. 2 Skp. 1 Alb., og en øde Gaard, Øster Marup (Skjern Sogn) kaldet, af Hartk. 1 Tdr. 2 Skp. 3 Fdk. 2 Alb.; Købesum 862 Rdl. 48 Skl.«.

Kvistgaard i VejrumNaar han i Skødet nævnes »forrige Rytterbonde« og »a Holstebro«, saa har han sikkert ikke været Fæster længere, men har boet i Holstebro, hvor han ejede en Gaard og lidt Jord.

Desuden købte han bl.a. Sollergaard (vel sagtens Søllergaard) i 1716 af Kronen og Grundtofte Mølle i Ydby, saa hans Enke i 1743 ved Opgivelse til Formueskat kan opgive sin Formue i Bøndergods. deri medregnet Sønder Kvistgaard til 50 Tdr. 2 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. . vurderet til 1700 Rdl. Foruden ejede Enken Gaarden i Holstebro og saa l00 Lod Sølv, vurderet til 50 Rdl.

Ligesom sine Brødre drev Anders Qvistgaard stor handel med Stude, og ved denne deres Handel er sikkert Begyndelsen gjort til den Velstand, der holdt sig gennem flere Led i Slægten.

Anders Qvistgaard var gift med Kirstine Mortensdatter Dahl, en Datter af Morten Dahl, Overdal i Vejrum.

Da Anders Qvistgaard fratraadte Sønder Kvistgaard som Fæster. og indtil han købte den af Kongen. har sikkert hans to ugifte Børn Mads og Kirsten haft den i Fæste og overtaget den efter Faderen: thi det hedder i deres Testamente af 4/10 1798. at de havde altid boet paa Fædrenegaarden Qvistgaard og haft Formue tilfælles.

Disse to Søskende blev henholdsvis 81 og 84 Aar gamle og samlede en efter den Tid meget stor Formue. som de borttestamenterede til deres Søskendebarn paa to Legater nær, hver paa 500Rdl. . det ene til Vejrum Sogns Fattige, det andet til Sognepræsten mod at holde Aftensangsgudstjeneste om Sommeren i Vejrum Kirke. Ligeledes paalagdes den Bestemmelse paa Gaarden Kvistgaard, at dens Ejere til evig Tid skulde vedligeholde Gravene og Ligstenene paa Vejrum Kirkegaard, hvorunder den Qvistgaardske Familie ligger. Sker dette ikke, skal vedkommende Ejer hvert Aar, det forsømmes, bøde 2 Rigsdaler til Sognets Fattige .

Vejrum kirkeDenne Bestemmelse blev ikke overholdt; thi indtil 1918 laa Gravene overgroet og vanrøgtet hen, alle de gamle Ligstene var forsvundne paa nær Ligstenen over de to ovennævnte Søskende. I det Aar blev der paa den Qvistgaardske Slægtsforenings Initiativ og Bekostning Ligstenen oppudset og med Menighedsrådets Tilladelse indsat i Vejrum Kirkes Vaabenhus paa den ene Sidevæg.

I 1789 blev Nør-Kvistgaard købt af de to Søskende Mads og Kirstine Qvistgaard, saa nu ejede de begge Gaardene paa henholdsvis 61/2 og 8l/2 Td. Hartk., men desforuden ejede de Rofnborg (Rovnborg) i Vejrum og nogle Tiender i Sognet, saa hele deres Formue beløb sig til ca. 77,000 Rdl.

Vi vil nu se lidt paa, hvordan det er gaaet med Nør-Kvistgaard, indtil den blev købt af de to ovennævnte Søskende.

Af ovenstaaende kan vi se, at Slægtens Stamfader har boet paa Nør-kvistgaard og haft den i Fæste samtidig med Sønder Kvistgaard, men ved hans Død gik den over til hans ældste Søn. der kun havde den en kort Tid, maaske til 1710. Hans Broder Iver Qvistgaard havde den i Fæste til 1/5 1727, men var ellers Gaardejer i stor Stil. Som Ungkarl købte han i 1718 Overdal i Vejrum af Oluf Madsen Dahl med hvis Søster han s. Aar blev gift, men 1724 solgte han igen Overdal til samme Mand og købte Halvdelen af Sønder Vinkel i Heldum ved Lemvig. Aaret forud havde han købt Store Skikkild i Vejrum paa 9 Tdr. Hartk., hvortil han flyttede 1727, da han afstod sit Fæste paa Nør-Kvistgaard til sin Brodder Niels Qvistgaard. Desuden ejede Iver Qvistgaard en øde Gaard, Tolsgaard, i Vejrum paa 8 Tdr. Hartk., som han paa Auktion havde købt for 8 Rdl. 4 Mk. Td. 1737 købte han den anden Halvdel af Sønder Vinkel, og 1748 købte han en Gaard i Hvidbjerg Sogn (Thy), kaldet Borg, saa det var ikke saa lidt, han i Tidens Løb havde faaet samlet sammen. Gennem hans Datter kom Navnet »Iver« ind i Slægten Olesen paa Gudumkloster og derigennem ind i Slægten Sidelmann, hvor det findes den Dag i Dag.

Ved Iver Qvistgaards Fratrædelse af Fæstet paa Nør-Qvistgaard skrives i Hjerm-Ginding Herreds Justitsprotokol følgende Beskrivelse af Gaarden:

»Anno 1727 den 28 Maj var vi underskrevne efter Rettens Ordre af 23 ds. udi Nør-Quistgaard, Vejrum Sogn, og der synet som følger:

1. Brøstfældigheden paa Salshuset, Staldhuset, Ladehuset og Fæhuset, der er specificeret. udgjorde i alt

8

Rd.

1

Mk.

10

Sk.

2. Besætning:            
  3 sorte Heste, hver 3 i 4 Aar å Stk. 30 Rd

90

"

-

"

-

"

 

2 sorte Hopper, 4 i 5 Aar å Stk. 20 Rd.

40

"

-

"

-

"

  2 brune Heste, den ene 5, den anden 6 år og en liden sort Hoppe 6 aar tilsammen

40

" - " - "
  4 stærke Stude, 3 sorthjælmede og en sortboldet , à Parret 24 Rdl

48

" - " - "
  Nok 3 ravsorte mindre Stude tilsammen

12

" - " - "
  3 sorte Kvier

8

" - " - "
  3 mindre Kvier

2

"

4

" - "
  4 sorte, 1 hvid, 1 boldet og en røget ko à 5 Rdl

35

" - " - "
  2 svin à 1 Rdl.

2

" - " - "
  17 gamle Faar med Lam

8

"

3

" - "
  Besætning vurderet tils. For

286

Rd.

1

Mk.

-

Sk.

3. Plove og Vognredskaber, nærmere specificeret

31

"

5

" - "
4. Sæden. Da havde vi efter Ridefogden Christen Odderbecks Anvisning været paa Marken, og saavidt vi saa og kunde skjønne, er baade Rug, Byg og Havre forsvarlig og vel saaet og saa, Gud være lovet, vel og skjøn ud. Og var Niels Qvistgaard efter Tilspørgsel (ham, som skulde overtage Fæstet) meget vel fornøjet dermed. At saaledes er passeret, er i al Sandhed, og kan vi der foruden bekræfte, at i Huset fandtes adskillig smukt, fornødent Boskab, nemlig Borde og Bænke, Jærnkakkelovn med 8 Messingskruer paa; behøventlig Tin- og Kaaber Kjædel, i Dusin Sølfskeede og fore viste Niels Pedersen I Blikdaase »med een haaben helle penge udi« og 1 Sølvkande m.v. Senge med Gardiner omkring og behøvende Sengeklæder udi og mere. som ej af Vedkommende blev forlangede at opregnes. Dette altsammen vi efter foranmeldte Rettens Ordre og Tilladelse inden Retten med en god Samvittighed under Lovens Ed kan bekræfte. Datum Nør-Qvistgaard ut supra (som ovenfor angivet).

Bertel Jensen Øgaard.

Niels Nielsen Østergaard.

Christen Jochumsen.

Mads Nielsen.

 

Niels Pedersen Qvistgaard var. gift med Kirsten Madsdatter, en Datter af en ret velhavende Bonde, Mads Madsen Smed paa Øster Ausum i Hjerm Sogn. Han førte en omtumlet Tilværelse. og paa Grund af en Del Processer, han havde med sit Herskab, døde han som en fattig Mand i Rom Sogn hos en Slægtning.

At komme ind paa alle hans vidtløftige Proccsser kan vi ikke her, men i korte Træk formede hans Livsførelse sig saaledes:

1710 træffer vi ham boende paa Rofnborg i Vejrum, som han sikkert har haft i Forpagtning af Qvistrup Gods; her er ialt Fald hans ældste Søn født. 1717 er han Forpagter paa Herregaarden Nørholm og Lindberg, hvilken Forpagtning han dog allerede i 1720 maatte opgive paa Grund af Tab, han havde lidt ved Købmand Hans Werner i Viborg. der gik fallit. Han fik i denne Anledning Nedsættelse paa den ekstraordinære Skat (Kopskat og Krigsstyr), efter at han havde afgivet edelig Forsikring. (Stamtavle over Slægten Qvistgaard).

1723 er han Forpagter af Herregaarden Hastrup i Thyregod Sogn, men kun til 4/1 1727, da han fæstede Nør-Kvistgaard under Hovedgaarden Qvistrup. Heller ikke her kunde han klare sine Forpligtelser til sit Herskab. Den 22/10 1734 faldt Dommen over ham og lød paa, at Niels Pedersen Qvistgaard skulde erstatte sit Herskab alt Tabet ved Fæstets Misligholdelse, beregnet til 146 Rdl. 5 Mk. 13 Skil., samt Sagens Omkostninger med 4 Rdl., og endelig have Fæstet forbrudt. Desuden burde de, andre ligesindede til Advarsel, anses til Afsky.

Derefter boede han en Tid paa Tolsgaard, der jo ejedes af hans Broder Iver, som derved blev indviklet i Broderens Affære, idet Iver af Herskabet paa Qvistrup blev indstevnet, fordi han havde givet Niels Pedersen Qvistgaard og hans Søn Peder Ophold hos sig paa Tolsgaard, da de var udjagede fra Nørre Kvistgaard .

Resultatet er vel blevet, at han maatte væk; thi 1736 flyttede han til Bur Mølle, der tilhørte Enkefru Leth paa Nørre Vosborg. Han fik dog kun Lov til at være her et Par Aar. da dette Fæste paa Grund af manglende Pas samt den ham overgaaede Dom i Anledning af Nørre Qvistgaard, blev ham frataget.

Som husvild Mand lejede han af Niels Jegind til Vester Trasborg et Hus, som han ikke senere vilde forlade. De Proceser, han havde med Enkefru Leth om hans Udtagelse af Bur Mølle og med Niels Jegind i Vester Traborg, tabte han begge.

Efter at Niels Qvistgaard var fradømt Fæstet af Nør-Kvistgaard 1734, fik den fjerde af Brødrene, Christen Pedersen Qvistgaard, Nør-Kvistgaard i Fæste. Han var gift med Else Christensdatter. og her var han Fæster til sin Død i 1769. De havde 3 Døtre, hvoraf den ene, Petronelle Qvistgaard blev gift i 1764 med Laurits Christensen, der i Vejrum Kirkebog kaldes henholdsvis Laurids Nør-Qvistgaard eller kun Laurids Qvistgaard. Han har altsaa ogsaa faaet Navn efter Gaarden, maaske mere for at betegne, at han var fra Gaarden Qvistgaard. En Søster af Petronelle blev gift med. Christen Christensen, Søllergaard; maaske er de to Brødre. Hvad der blev af dem. vides ikke, det ses ikke, at de blev paa Nør-Qvistgaard, da den i 1789 blev købt af de to ugifte Søskende Mads og Kirsten Qvistgaard, paa Sønder Qvistgaard, efter hvis Død begge Gaardene blev solgt for 11,600 Rdl. til Anders Mortensen paa Jungetgaard, en Brodersøn til dem. Hans Søn Mads Qvistgaard . død ugift 1833, fik begge Gaardene efter sin Fader, og han fik 1821 kgl. Bevilling paa at sammenlægge de to Gaarde. Efter Mads Qvistgaards Død fik Broderen Morten Qvistgaard til Hegnet i Tøndering Sogn i Salling, Qvistgaard i Vejrum, men desuden bestyrede han Jungetgaard i Junged Sogn i Salling for sine to Søstre. saa det var ikke saa mærkeligt, at han solgte Qvistgaard i Vejrum allerede 1839 for 11,000 Rdl. til Mads Qvistgaard til Sofienlund i Hjerm Sogn, som ogsaa var af samme Slægt, men som I862 solgte den (i 1850 var den paa 171/2 Td. Hartk.) for 34,500 Rd. til J. K. V. Steenstrup, der døde 1897, og Gaarden gik nu ud af Slægtens Eje, men har senere skiftet Ejere flere Gange. Steenstrups Søn, Frants Steenstrup, overtog den i 1904 (død 1918), men solgte den i 1916 til Hestehandler Chr. Bach, Struer. Den nuværende Ejer. Proprietær P. Jensen, købte Kvistgaard af Chr. Bach i 1919 for ca. 300,000 Kr. Peder Jensen er en Gaardmand fra Holstebroegnen, og naar Købesummen steg til den Højde, saa skyldes det mest de høje Priser paa Ejendommene efter Krigen. men vel ogsaa noget Jordens fortrinlige enestaaende Bonitet og dens efter lldebrand nyopbyggede. ypperlige Bygninger. Avisudklip fra 19/12 1956: Da proprietær Gunnar Jensen, Kvistgaard i Vejrum, i gaar var oppe paa ladetaget. brast dette under ham. Han styrtede flere meter ned og faldt mod nogle maskiner. Jensen fik svære læsioner i hovedet og på kroppen og var død ved ankomsten til Holstebro sygehus. Gunnar Jensen, der blev 48 aar. var en af egnens kendte landmænd og drev sin gaard som mønsterbrug med stor frøavl.

Ovenstående er i korte Træk Gaarden Kvistgaards historie gennem ca. 250 Aar. Ved at granske de mange Arkivalier, der findes i Viborg Landsarkiv, vilde vi sikkert faa mere at vide om selve Gaardens Historie gennem Tiderne, men et saadant Arbejde. hvor interessant det end kan være, kræver mere Tid, end jeg kan afse dertil. Dog haaber jeg. at Aarbogens Læsere vil kunne interessere sig for Oplysninger af ovenstaaende Slags, saa flere faar Lyst til at samle sammen. hvad der kan have Interesse for Egnens Historie.